May 09, 2013 — Kasper Svith
I weekenden løber dette års Double DM af stablen.
Der er relativt mange tilmeldinger, 27 af slagsen, som i alt udgør 3 damepar, 6 mixpar og 10 herrepar.
I herrerækken er Rasmus Jessen Petersen og Lau Kiehn (Herlev/Hjorten) seedet 1., mens de “gamle” og rutinerede Tobias Pørtner og Mikkel Pedersen er seedet 2. Blandt 3/4 seedningerne finder man Thomas og Martin Laursen og Francesco Busi og Kristian Krøier - begge par fra Kolding. Mulige outsidere til en semifinaleplads kunne være Kasper Svith og Emil Grooss fra Skovbakken. Man skal dog heller ikke afskrive de rutinerede Kristian Gram og Christian Andersen, som skribenten har stor tiltro til.
I damerækken er der, som skrevet, blot 3 par. Disse er Sally Skaarenborg og Stephanie Riding, Søstrene Mathilde og Sarah Lauridsen, og sidst Ann Mikkelsen og Christine Christoffersen. Her ses Sally og Stephanie selvfølgelig som favoritter, men det skal blive spændende at se, om nogle af de yngre spillere kan presse de rutinerede damer.
I mix-rækken er Martin Laursen og Sally Skaarenborg seedet 1, mens Emil Grooss og Mathilde Lauridsen er seedet 2. Thomas Laursen og Christine Christoffersen er seedet 3, mens Martin Lægård og Ann Mikkelsen er seedet 4. I mix-rækken tror undertegnede på, at Martin og Sally går hele vejen, mens at 2. pladsen enten går til Mathilde og Emil eller Thomas og Christine.
Medaljerne skal snart fordeles, og det vil med sikkerhed kræve både mod sved og tårer, for at kunne kalde sig dansk mester i double anno 2013.