Squash Online

Omstødt kendelse sender Koldings damer tilbage i Elitedivisionen

June 02, 2012Tobias Pørtner

En afgørelse fra Appeludvalget der overtrumfer en tidligere regelfortolkning af Turneringsudvalget vedrørende Kolding KFUM Squash’ ret til at deltage i oprykningsslutspillet til Elitedivisionen er endt med jackpot til Kolding, der nu næste år igen har både et dame- og herrehold i landets bedste række.En langtrukket sag omhandlende regelfortolkning og retten til at spille om oprykning er nu afgjort. Kort fortalt ønskede Kolding KFUM squash retten til at deltage i op/nedrykningsspillet til Elitedivisionen qua deres 2. plads i 1. division vest, men en afgørelse af Turneringsudvalget gav ikke Kolding medhold i dette ønske.Appeludvalget gik dog herefter ind i sagen og omstødte afgørelsen, og dermed var Kolding klar til op/nedrykningsspillet til Elitedivisionen.Sagens kerne ligger i fortolkningen af reglerne, hvor ufærdige ændringer i reglerne efter strukturskiftet i Danmarksturneringen har resulteret i stor forvirring og en række regler, som trækker i hver sin retning.Oprykning uden kampOp/nedrykningsspillet blev dog aldrig afholdt. Af kvalificerede hold var vinderne, eller de to højstrangerede oprykningsberettigede hold, af de to 1. divisioner (Sport92 og Helsingør), samt nr. 5 og 6 fra Elitedivisionen. Her er kun København SK som nr. 5 deltagende, da Elitedivisionen i denne sæson har bestået af fem hold, og det er netop denne ledige plads i op-/nedrykningsspillet, som Kolding qua deres status som bedste 2’er i 1. divisionerne overtager.Helsingør, der blot endte 3’er i 1. division øst efter de to Herlev-hold, ønskede imidlertid ikke at deltage i op-/nedrykningsspillet, og da København SK, der i forrige sæson løb med guldet og førstepladsen, fra Eliteidivisionen højst overraskende ligeledes ikke ønskede at kæmpe for deres overlevelse, var der kun to kandidater tilbage til de to pladser i damernes bedste række, hvorfor Sport92 og Kolding rykker op uden kamp.Som konsekvens af KSKs beslutning bliver klubbens bedste damehold tvangsnedrykket, mister retten til at rykke op i næste sæson, samt får en bøde på 2.000 kr.Elitedivisionerne består derfor, med mindre denne afgørelse ligeledes bliver anket, eller flere andre hold trækker sig, af:Damernes Elitedivision: Odense SC, Birkerød, Herlev/Hjorten, Odense SMK, Sport92 og KoldingHerrernes Elitedivision: Odense SC, Herlev/Hjorten, Team Aarhus, København SK, Birkerød og Kolding