Squash Online

Nyt turneringssystem står til afprøvelse i Thy

April 08, 2016Kasper Pedersen

Dagen er nu oprunden og Thy- og Struer Squashklub er klar til, sammen, at slå dørene op til det første JGP nogensinde uden nogen form for køns- og aldersopdeling. Dette har været noget af et projekt, som er blevet sat i søen af Juniorudvalget, men som er blevet udført af ledere og trænere i Struer og Thy.

Rasmus Bjerge fra Thy har lavet en rangliste med alle 73 spillere, hvor de er rangeret 1-73. Derefter er spillerne inddelt i rækker og igen i puljer, så de kan få de bedst mulige kampe i løbet af weekenden.

I A-række**n, som er for de bedste juniorer, finder man de to lokale, **Kasper Pedersen og Sarah Lauridsen, som hhv. 1. og 2. seedede og favoritter i rækken. Derudover er der de 3/4 seedede Sebastian Pedersen og Rasmus Gyde, som står som meget stærke outsidere til titlen, og det bliver specielt spændende at se hvordan Gyde kommer tilbage fra sin flere års pause fra topsquash. Der vil dermed blive rift om podiepladserne i denne pulje, hvor Kasper er i pulje med Rasmus og Sarah er i pulje med Sebastian.

I B-rækken vil favoritten til rækken sandsynligvis være taberen af kvalkampen til A-rækken. Deltagerne i denne kamp er Simon Skelkjær og Klara Møller. Denne kamp bliver meget spændende, selvom Simon dog er den klare favorit. Af andre bejlere til titlen i rækken er der bl.a. Tobias Weel og Marcus Jepsen. Johan Wickmann kan være en outsider her, da han har en noget større erfaring end de yngre spillere, men han ses dog stadig lidt for svag i disse kampe.

I C-rækken er favoritten ligeså taberen af kvalkampen til B-rækken. Her spilles der en spændende kamp mellem Sabine Petersen og Joakim Jepsen. Sabine er klar favorit her, men det bliver spændende om Joakim kan være med i denne kamp. Udover Joakim eller Sabine, så vil Laura Lauridsen og William Tranholm være meget med i kampen om titlen i denne række.

Resten af rækkerne og resultaterne kan ses på TOURNAMENT SOFTWARE. Der er oprettet kvalkampe mellem alle rækkerne, hvilket kan gøre det lidt svært at forstå programmet. Der er blandt andet bestemt i flere af rækkerne, som fx A-rækken, at vinderpuljen består af 3 spillere fra to grupper. Den tredje finalist findes dermed, udover de to puljevindere, ved at finde den bedste toer. Dette går igen i flere grupper.

SQO.dk vil opdatere på Facebook og Snapchat i løbet af weekenden.



Squash Online © 2025