Squash Online

Ny turneringsstruktur skal nu afprøves

January 24, 2014Kasper Pedersen

Den tidligere omtalte nye turneringsstruktur, til JGP i Sport 92, står nu for døren til sin premiere. Der sidder helt sikkert nu mange spændte unge, rundt omkring. i de danske folkeskoler og gymnasier, som venter spændt på weekendens turnering. En turnering der meget nemt kan blive en hård en af slagsen, med i gennemsnit 5 kampe til hver.

De mange spændte unge har nok også haft svært ved, at tyde deres lodtrækning i og med, at Sport 92 bruger deres helt eget system til, at administrere turneringen. Systemet er på ingen måde dårligt, det er derimod et flot og velfungerende system, men op til denne turnering har det fungeret lidt uheldigt, hvilket har vist dets mangler i forhold til det professionelt udviklede program Tournament Software, som er det mest brugte system blandt danske squashklubber. Nå nok om turneringsstruktur osv., og til det weekenden egentlig handler om, nemlig squash.

DU17/19-rækken er denne gang rigtig stærkt besat, dog stadig med betydelige forskelle blandt de bedste spillere. Turneringen spilles som puljer med kval og har en A-, B- og C-række.

I A-rækken er på forhånd: Jens Christian Wegeberg, Thomas Laursen, Sebastian Korsgaard, Magnus Laursen, Theis Houlberg og Nicklas Drejergaard Larsen

I kvalifikationen om, at få de sidste to pladser i A-rækker spiller, blandt andet, Struers Jacob Jensen mod Thys Nicolai Pedersen. En meget interessant kamp, som sidste gang endte ud i et drama, hvor Jacob tog sejren 3-1 efter at Nicolai, i fjerde sæt, havde smidt intet mindre end 6 sætbolde væk. Opgøret ser ud til denne gang, at blive mindst ligeså interessant, og spørgsmål som disse kommer op i mit hoved: Kommer Nicolais form til igen, at spille ham et puds, som var tilfældet sidste gang? Kan Jacob holde hovedet koldt i de meget nervepirrende perioder af kampen, på trods af hans meget unge alder?

Disse spørgsmål er der kun to til, at besvare og det er spillerene selv, som forhåbentligt er klar til at give den max gas i aften. SQO spår en 60-40 fordel til Jacob.

Den anden kvalifikationskamp står mellem Herlevs Jonas Kønigsfeldt og Silkeborgs Marcus Pedersbæk, som lige er kommet tilbage fra en meget lang pause fra squashen. Dette er blot hans tredje turnering siden hans comeback startede. Kampen ser meget spændende ud, den stabile Herlevgenser med meget få udsving i hans meget tekniske spillestil, mod den altid meget svingende Silkeborggenser, som spiller noget meget mere fysiskbetonet squash. Så kampen står i aften mellem den tekniske og præcise Jonas og den meget hårdtslående og hurtigt løbende Marcus. SQO spår en lille fordel til Jonas, grundet hans noget større rutine.

Efter disse første kvalifikationskampe, kommer nu kampene som skiller fårene fra bukkene, nemlig kampene om at komme mellem 1-4 placeringerne. Hvor Thomas, Sebastian og Jens’ kamp ser rimelig sikre ud. Det vil være en meget stor overraskelse hvis de ikke kommer i 1-4. Derimod har unge Magnus Laursen trukket den store og fysisk stærke Theis Houlberg. Magnus har endnu aldrig slået Herlev-spilleren, men med hans helt vanvittige præstation ved sidste JGP, hvor han gik hele vejen til finalen, ser Magnus’ chancer rigtig gode ud, i og med, at han har slået, på papiret, bedre spillere. Det bliver spændende, at se om Theis’ helt vildt høje tempo og hans evne til, at spille hans helt eget hurtige spil, igen totalt overrumpler den meget præcise og teknisk dygtige århusianer. Magnus har dog har haft held af, at slå endnu større (fysisk) spillere end Theis. Selvom han aldrig har slået Theis før, spår SQO stadigvæk en næsten mikroskopisk lille fordel til Magnus, i og med han som sagt har slået bedre spillere.

Hvis du snakker den samlede turneringssejr, må Koldings Thomas Laursen være altoverskyggende favorit, og der skal gå noget gruelig galt, hvis han ikke igen står øverst på podiet. 2. pladsen er meget åben, Jens og Sebastian er på forhånd småfavoritter til, at skulle spille om den, men de førnævnte Magnus Laursen og Theis Houlberg, vil på en god dag også have store chancer for, at løbe af med andenpladsen.

PU17/19-rækken er delt op i en A- og en B-række. Der er ingen kval i rækken, så spillerne skal altså spille i deres pågældende række, uanset hvor gode præstationer de leverer. I A-rækken stiller følgende spillere til start: Mathilde Lauridsen, Sarah Lauridsen, Christine Christoffersen og Camilla Kejlberg.

Der må ingen tvivl være om, at Thys Mathilde Lauridsen er kæmpefavorit til at løbe af med turneringssejren. I den anden ende ser det også svært ud for Camilla Kejlberg, at være med de andre piger, og hun ligner derfor en rimelig sikker fjerdeplads. Klimakset i denne række er altså når Sarah og Christine skal mødes i den direkte kamp om andenpladsen i puljen. Det er på forhånd svært, at spå en favorit til opgøret. Grundet spillernes meget forskellige spillestile og deres nogenlunde lige niveau. Men i og med, at Sarah aldrig har slået Christine, må Christine alligevel påtage sig en lille favorit rolle.

DU15-rækkens altoverskyggende favorit denne gang må være Julius Fuglsang fra Birkerød. Som nærmeste konkurrent til ham er Herlev-spilleren Mikkel Kønigsfeldt. Alt andet end en finale mellem de to, ville være en kæmpe overraskelse. Kampen om den sidste plads på podiet ser derimod noget mere spændende ud. I den kamp deltager Struer spillerene Rasmus Kure, Simon Skelkjær og Marcus Kronborg Opel samt Herlevs Sebastian Pedersen. Alle disse spillere er meget lige, men hvis man skal indskrænke feltet lidt, så ligner Sebastian og Ramus de største favoritter.

PU15-rækken rummer den samme finalepulje, som sidste gang nærmest var ved at løfte taget af squashcentret i Skovbakken med helt vildt intense og vildt tætte kampe. Jeg omtaler de topseedede spillere Ida Schjøtt, Sabine Petersen og Bettina Mortensen. Sidste gang trak Sabine det længste strå, mens Bettina og Ida måtte tage til takke med de sekundære placeringer, selvom de kæmpede bravt i deres kampe. Turneringen kunne meget vel ende på samme måde, dog har de jyske piger, Ida og Bettina, nok en stor lyst til at revanchere deres nederlag fra sidste gang. SQO spår dog en turnerings sejr til Sabine.

DU13-rækken er som sædvanlig hårdt besat. Alle de 9 bedste spillere i årgangen stiller til start. Som kæmpe favoritter til, at stå på podiet på søndag har vi, som sædvanlig, Skovbakken drengene Tobias Weel og Martin Tranholm samt Herlevs Rasmus Madsen. Disse tre drenge spiller næsten altid meget tæt, og det er meget svært på forhånd, at spå om udfaldet af denne række. Dog har Tobias en lille fordel kva hans mange sejre tidligere på sæsonen. SQO spår derfor endnu en turneringssejr til Tobias, og en meget tæt kamp om andenpladsen mellem Martin og Rasmus.

PU13-rækken ligner det den plejer at ligne, dog med et afbud i toppen fra Thys Kristine Hestbech. Dermed ligger turneringssejren temmelig sikkert enten i hænderne på Thys Klara Møller eller Koldings Sofie Drejergaard.

Kampen mellem Sofie og Klara plejer normalt, at være en meget tæt og intens en af slagsen, med entusiastiske tilskuere, fantastisk flot spil og ikke mindst en hel masse spænding. Klara har de fleste gange trukket sig sejrrigt ud af opgøret, og selvom Sofie’ fysiske fordel har meget, at sige i den alder, så har Klara alligevel de sidste par gange formået, at vinde kampen på hendes dygtige tekniske spil oppe foran. Hendes store mentale styrke, samt hendes helt igennem vanvittige løbearbejde, som undertegnede aldrig har set en 12-årig klare så godt. På denne baggrund spår SQO en turneringssejr til den unge pige fra Thy, men dog først efter en tæt finale mod Sofie.

DU11-rækken ligner denne gang meget sig selv, dog med et par nye spillere fra lokalområdet. De sidste to turneringer har afgørelsen af drenge under 11 rækken stået mellem Skovbakkens unge håb William Tranholm og Herlevgenseren Jakob Madsen. Meget skal denne gang slå fejl, hvis vi ikke igen skal se de to på toppen af podiet. Men det spændende bliver så hvem af de to drenge der skal stå øverst. Man må nok sige, at William er rimelig stor favorit, og selvom Jakob de sidste par gange har været tæt på, så har William endnu ikke i denne sæson tabt en betydningsfuld kamp på dansk jord. Alene det faktum gør, at SQO må spå endnu en turneringssejr til den unge Skovbakken spiller.

PU11-rækken er som den ofte plejer knap så godt besat, med kun 5 spillere. Favoritten hedder, som hun har heddet hele året Laura Lauridsen, mens Grams Laura Skjøtt står lige efter hende, og nok er hende der har størst chance for, at ryste turneringssejren fra den unge Thy pige. SQO spår en overlegen turneringssejr til Laura fra Thy.

Alt i alt står der en meget spændende turnering foran os, og det bliver utrolig spændende, at se hvordan alle lederne og ikke mindst spillerne tolker den nye turneringsform, som lægger op til flere og mere jævnbyrdige kampe.



Squash Online © 2025