Squash Online

Line Hansen nærmer sig finalen i USA

September 28, 2013Tobias Pørtner

Line Hansen spiller netop nu Orange County Open 2013 i Irvine, USA - en turnering hun er seedet til at vinde. Natten til lørdag spillede Danmarks suværent bedste kvindelige squashspiller sig videre til semifinalen, hvor hun i nat står over for det lokale håb Latasha Kahn.

På sin vej til semifinalen har Hansen besejret kvalifikationsspilleren Kristen Lange (USA) med 11-9, 6-11, 11-8, 11-3 og australske Sarah Cardwell med 11-6, 11-9, 11-9. Begge kampe havde en varighed på under en time, så der bør stadig været noget guf i benene hos danskeren, der i næste kamp skal forsøge at pille den sidste amerikaner ud af turneringen.

Turneringen er en såkaldt §10k-turnering og med en rangering som nr. 21 i verden, er Line den helt store favorit til at tage titlen, hvor verdens nr. 28, Emily Whitlock, er seedet til at blive modstanderen.