Squash Online

Line Hansen: Lavere tin har krævet større fokus på bevægelsen

March 04, 2016Tobias Pørtner

Sidste år startede eksperimenterne med et lavere tin i professionel damesquash, hvilket, som du kunne læse på SQO.dk den anden dag, både førte til store diskussioner, men også til sidst en blåstempling af det nye tiltag, der er endnu et skridt i retning af synkronisering af dame- og herresquash på professionelt plan.

Springet fra et tin på 48 cm til nu blot 43 cm (17 inches) er umiddelbart et stort spring, som må forventes af have stor indvirkning på det squash der spilles. Netop dette fangede vi Danmarks eneste professionelle kvindelige squashspiller Line Hansen til en snak om, og Line er, som du kan læse nedenfor, positiv omkring det nye tiltag, der ikke har haft negativ indvirkning på spillet.

Jeg tror overordnet, at de fleste af spillerne er glade for det lave tin. Det var lidt sjovt først, men man vender sig hurtigt til det. Til at starte med troede vi, at det ville passe bedre til de mere ‘attacking players”, men det viser sig ikke helt at holde stik, for hvis du går kort for hurtigt, er counter attacks endnu mere effektivt nu på det lave tin.

Det er ligsom da vi ændrede til ‘point per rally’. Det er den samme top10 på det lave tin som på det høje tin.

For Lines eget spil har det ikke haft den helt store betydning. Taktikken er den samme, mens bevægelsen dog har fået ekstra fokus efter det nye tiltag:

Der hvor jeg har lagt mest mærke til forskellen, er på en kold glasbane, hvor man skal endnu længere frem på banen, ellers kommer man hurtigt i problemer.

Det eneste jeg har fokuseret lidt mere på i træningen, er bevægelsen frem på banen, for med det lave tin, skal man både lidt længere frem og ned til bolden, og det skal kroppen og bevægelsesmønsteret lige justeres til. Taktikken er stadig det samme for mig.

Du kan se det lavere tin i brug på PSASquashTVs Youtube-kanal, hvor der ligger en række kampe fra det netop afsluttede Windy City Open.



Squash Online © 2025