August 04, 2011 — Kristian Frost
Sidste stop på WISPA-pigernes tur downunder fandt sted i New South Wales. Turneringen spilles i en hammer hyggelig klub i Sydney, hvor banerne normalt er frysende kolde.
Bine Lind stod over for lokale Jane Kennedy, mens Sally Skaarenborg allerede var videre til anden runde, da hun havde modtaget en bye i første runde og derfor stod over for Melody Francis fra Australien. Lind formåede desværre ikke at komme videre fra første runde, da hun indkasserede et nederlag på 3/2 efter at have været foran 2/0 i sæt. Ligeledes måtte Skaarenborg se sig besejret tidligt i turneringen, da hun mødte overmagten Francis. Kampen endte 3/0 til australieren og pigernes eventyr er nu helt slut og de kan dermed vende snuden hjem mod Danmark.