Squash Online

Kristian Frost til VM!

December 01, 2010Jacob Nørmark Hansen

Kristian Frost blev i tirsdags ringet op af PSA der vil høre om han kunne tænke sig en tur til Saudiarabien og spille World Open. På grund af en madforgifting måtte verdens nummer 18 Ong Beng Hee fra Malaysia melde afbud med få dage til turneringsstart. Kristian fik hurtigt arrangeret Visum og billet, og er i skrivende stund i en flyvemaskine med kurs mod varmere himmelstrøg og squash i verdensklasse.

Tidligere på året måtte Kristian se sin drøm om en VM deltagelse blive knust da han tabte til New Zealandske Kashif Shuja, som han iøvrigt er holdkammerat med i KSK. Derfor kom det selvfølgelig som en glædelig overraskelse, noget man ikke takker nej til.

“Desværre” for det danske håb er der lige en forhindring i første runde. Verdens nummer 1, og seeded to i turneringen, Egyptiske Ramy Ashour bliver nemlig første modstander. Derfor kan vi vel ikke tillade os at forvente andet end én kamp for den unge dansker, men en oplevelse bliver det helt sikkert! Kampen bliver spillet fredag kl 21, egyptisk tid. De er efter min ringe paratviden en time foran os!

Hvis jeg er så heldig, at fange Kristian i den nærmeste fremtid vil jeg sørge for at han smider et par kommentarer!

http://www.atcosquash.com/today.htm - Her kan i læse lidt mere om Kristians indtræden i turneringen.

http://www.psasquashtv.com/page/Home/0,,12933,00.html - Livestream fra turneringen. Kristian fortæller at hans kamp mod Ramy bliver vist, så tune in!

Vi ønsker Kristian held og lykke hjemme fra det kolde Danmark!