Squash Online

Klara med gode takter ved German Junior Open

March 07, 2016Elias Coyle

Så er de danske juniorer vendt hjem fra German Junior Open som foregik i Hamburg. Danskerne kom hjem med både gode og mindre gode resultater.

I DU19 var der to danske drenge tilmeldt. Danmarks bedste u19 spiller og 3/4 seedede ved German Junior Open nemlig Magnus Laursen var tilmeldt. Kasper Pedersen var den anden danske spiller tilmeldt. Magnus fik en bye i første runde. Anden runde klarede Magnus uden problemer med en sikker 3-0 sejr. I kvartfinalen havde Magnus nogle problemer. Magnus får en dårlig start på kampen og taber første sæt, andet sæt kommer Magnus bedre i gang, men taber den desværre i tiebreak 14-12. Tredje sæt taber Magnus 11-7. Magnus skulle efterfølgende spille om placeringerne 5/8. Magnus vandt kampen om 5/8 pladsen. Magnus skulle efterfølgende spille om 5/6. Magnus taber første sæt, andet sæt kommer han dog godt igen og vinder. Herefter fik waliseren spillet Magnus rigtigt og vandt de to efterfølgende sæt. Magnus måtte derfor se sig slået om kampen om 5. pladsen og endte på en 6. plads.

Kasper Pedersen tabte sin første kamp om placeringerne fra 1/16 og skulle derfor spille om placeringerne 17/35 efterfølgende

I PU19 var Sarah Lauridsen den eneste danske tilmeldte spiller i denne række. Sarah spillede sit bedste og vandt første kamp sikkert med en 3-0 sejr og var videre i hovedrunden. Sarah skulle i anden runde møde den 3/4 seedede fra Spanien, og der fik Sarah det svært. Sarah tabte en ellers meget velspillet kamp 3-0. Sarah spillede sig til kampen om 5/6 pladsen, som viste sig at blive noget af et drama. Sarah får en drømmestart på kampen og vinder første sæt 11-1. Andet sæt opper tyskeren sig og tager det, dog meget tæt. Tredje sæt vinder tyskeren 11-8. Fjerde sæt blev der spillet nogle lange, hårde dueller. Trods en masse modgang fra dommerens side, holdt Sarah fokus og vandt 12-10. Femte sæt forsatte de lange dueller og modstand fra dommeren, men Sarah forsatte med at spille sit eget spil. Sarah kommer op på 10-9 og får sin første matchbold, men det var ikke nok. Sarah fik igen en matchbold på 11-10, men tyskeren kæmpede og kom op på 11-11. Det endte desværre med Sarah tabte 13-11 i en meget lang og tæt 5 sætter. Sarah endte derfor på en 6. plads.

I DU17 havde de danske drenge fået nogle svære lodtrækninger, som desværre resulterede i, at ingen af de danske drenge kvalificerede sig til hovedrunden.

I DU15 var der 3 danske drenge med. Tobias Weel og Elias Coyle vandt deres kamp om, at spille om topplaceringerne. Marcus Jepsen havde dog fået en svær lodtrækning. Marcus tabte desværre sin første kamp 3-1 og var derfor udelukket for en topplacering. Både Tobias og Elias røg ud af turneringen i anden runde. Tobias vandt efterfølgende sin kamp, som Elias der imod tabte. Tobias endte turneringen på en 22. plads. Elias endte på en

  1. plads. Marcus endte på en 35. plads.

I PU15 var der 4 danske piger med. De piger som klarede sig bedst ved German Junior Open er de samme to piger som klare det bedst i Danmark, nemlig Klara Møller og Sabine Petersen. Klara og Sabine nåede begge til kvartfinalen. Klara tabte sin kvartfinale i en meget velspillet kamp som endte i fem sæt. Sabine tabte desværre også sin kvartfinale. De to danske piger skulle derfor møde hinanden. Denne kamp var svær at se en vinder, da de hele tiden skiftes om at slå hinanden. Klara vandt et meget velspillet første sæt 11-5. Andet sæt begyndte Sabine så småt at give op, Klara vandt derfor 11-4. Tredje sæt var det som om Sabine allerede havde givet helt op, der blev ikke rigtigt kæmpet om nogle bolde. Klara vandt derfor et meget nemt tredje sæt. Klara endte på en flot 5. plads og endte også som den højest placerede dansker. Sabine endte på 7. plads.

I DU13 var der tre danskere tilmeldt; Joakim Jepsen, William Tranholm og Mads Pedersen. De tre drenge vandt alle deres første kamp og gik alle videre til hovedrunden. De tre drenge tabte alle anden runde. Efterfølgende tabte drengene deres næste kamp. William og Joakim vandt efterfølgende deres næste kamp, derfor skulle de to danske rivaler spille mod hinanden om 13/16 placeringerne. Joakim fik en forrygende start på kampen og vandt første sæt 11/2. Joakim forsatte det sikre spil og vandt også andet sæt. Det lignede på daværende tidspunkt en sikker sejr til Joakim, men sådan ville William ikke have kampen skulle ende. De to drenge gav den alt hvad de havde, William lod ikke tanken om han var bagud 2-0 påvirke sit spil. William holdt hovedet koldt og kæmpede. William vandt tredje sæt 11-8. William fortsatte sin positive attitude, spillede sit eget spil og tog også fjerde sæt. De to drenge var trætte, men de kæmpede for at vinde hver bold. William fik en solid føring, men Joakim kæmpede stadig. William havde tre matchbolde, men Joakim redede lige en enkel matchbold før William lukkede kampen 11-8 i femte sæt. William endte på en 14. plads. Joakim endte på en 15. plads.

Næste junioropdatering fra de danske juniorer vil være fra Junior Gran Prix i Kolding som allerede er på fredag.



Squash Online © 2025