May 16, 2011 — Tobias Pørtner
35 år er ingen alder i squashsammenhæng - det var det i hvertfald ikke i den forgangne weekend i Esbjerg, da der blev afholdt Veteran DM. I de ”yngstes” rækker var der dominans af Aarhus-spillerne, mens Sjælland satte sig sikkert på de ældres rækker.
Specielt rækken Herre35+ så på forhånd spændende ud. Her var Mikkel Kragholm storfavorit, men han måtte overraskende lade livet i den indledende pulje, da den hårdtslående og tidligere professionelle fodboldspiller Ulrik Kristensen fra Skovbakken formåede at besejre den tidligere elitespiller fra Herlev og dermed booke en plads i finalen.
Her stod han over for et andet velkendt ansigt, da Jan Jonasson uden større problemer havde vundet sin pulje og dermed sikrede sig sin plads i finalen. Modsat Mikkel Kragholm levede Jonasson op til favoritværdigheden og han sikrede sig sit dermed sin første DM titel.
I Dame35+ rækken sejrede Herlevs Leila Jørgensen noget overraskende, da hun formåede at krybe over de to tidligere topspillere Elsebeth Jensen og Louise Karnbak.
Det har desværre ikke været muligt at opspore specifikke resultater fra turneringen, men nedenfor kan vinderne ses fra de følgende rækker:
Herre 40+: Henrik Vestergaard, Egå
Herre 45+: Pierre Hillman, Birkerød
Herre 50+: Kenneth Plummer, Birkerød
Herre 55+: Skipper Christiansen, Herlev
Herre 60+: Harold Rought, Slagelse