Squash Online

Illingworth sluttede Frosts sejrsstime i Schweiz

May 27, 2013Tobias Pørtner

Noget overskygget af de danske juniormesterskaber og Allam British Open, har Kristian Frost i de seneste dage spillet Sekisui Open i Schweiz. Som du tidligere kunne læse her på sitet, spillede Kristian sig efter flere hårde kampe i finalen - en finale hvor han som 2. seedet stod over for 1. seedede Julian Illingworth fra USA.

På forhånd var det forventet, at Frost ville være noget mere stiv i benene end amerikaneren, da danskeren i løbet af de første runder, har haft markant hårdere kampe end sin finalemodstander. Kristian bed dog godt fra sig, men måtte afgive første sæt efter tiebreak. Herfra satte en tålmodigt spillende Illingworth sig på kampen, og der kom aldrig for alvor spænding om udfaldet. Illingworth sikrede sig titlen med 13-11, 11-6, 11-4.

Dermed tabte Kristian sin første kamp ved turneringen i Schweiz - en turnering han har vundet de to foregående år.

Du kan se et interview med den glade amerikanske vinder på dette link: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=_MWQOEXaQPk