Squash Online

Hansen slået i Macau

November 12, 2011Kristian Frost

Line Hansen har taget den lange tur hele vejen til Macau, Kina for at spille en $16K WISPA-turnering. Hansen var seedet 4 inden turneringsstart. Danskeren fik dog en forholdsvis hård lodtrækning, da hun havde trukket det japanske stortalent Misaki Kobayashi. Første sæt var tæt til det sidste, men det var Hansen, der formåede at trække det længste strå og knebent vinde sættet 15/13. Kobayashi svarede dog igen og tilkæmpede sig andet sæt. Derfra gik det dog meget bedre for danskeren, som vandt de næste to sæt 11/8 11/8 og dermed kampen 3/1.

I kvartfinalen stod Hansen over for sin rejsekammerat og gode veninde Aisling Blake fra Irland. Blake, der i sidste uge kvalificerede sig til hovedrunden ved VM, var for stor en mundfuld for danskeren, og Hansen måtte derfor tage til takke med et enkelt sæt imod ireren. Macau Open er dermed overstået for Hansen, som dog bliver i Østen og i næste uge spiller Hong Kong Open.



Squash Online © 2025