May 27, 2015 — Tobias Pørtner
Lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke selv været en frekvent gæst ved de danske Turneringsudvalgsmøder (TU-møder) i årenes løb. Fakta er, at jeg sidste år var med til mit første, og at jeg i år først i dag fik reageret på opslaget, så jeg blev nødt til at sende en mail til forbundet, da tilmeldingsfristen var overskredet.
Dette sat til side, så undrer jeg mig dog stadig såre over, at så få klubber og personer møder op til et TU-møde. På nuværende tidspunkt er blot 8 klubber repræsenteret og 10 personer tilmeldt… Sagt med andre ord: kun 8 klubber og 10 personer gider reelt bruge én dag på, at diskutere vores sports turneringsstruktur, ranglistesystem, aktivitetskalender mm.
Personligt havde jeg som skrevet aldrig selv deltaget, før jeg satte mig i
bilen for et år siden og drog mod Odense. Jeg havde derimod været en person,
der ivrigt debatterede diverse tiltag (og mangel på samme) - gerne i en skinger
tone, hvor jeg kritisk undrede mig over, at “de dog ikke kunne fatte, hvor dumt
det hele blev gjort og hvor dårligt det fungerede!”
Jeg er langt fra alene, for desværre er vi mange som mig. Vi spiller kloge og
brokker os, men har ikke handling bag ordene. Specielt landets elitespillere og
klubber er her fremme i skoene. Vi råber hele tiden op over de åndsvage
strukturer og regler, men når det så bliver tid til, at vi skal møde op til
TU-mødet og gøre noget ved sagerne, så glimrer vi hvert år med vores
fravær.
I min egen klub spurgte jeg, om mine holdkammerater ville med mig i år. Jeg
fortalte om, hvordan jeg sidste år havde haft en fantastisk oplevelse i Odense.
Til TU-mødet blev man både hørt og havde stor indflydelse - jeg var faktisk
med til at forme dansk squash. Vi tog beslutninger ang. indførelse af en helt
ny struktur i elitedivisionen, indførte regler om reserve og jeg fik opfyldt
min klubs (og SQO.dks) ønsker om turneringer på bestemte datoer.
Til trods for disse fortællinger, kiggede de dog alle - præcis som resten af
landets elitespillere - ned i jorden, mens de mumlede, at det kunne de ikke lige
afsætte tid til.
Fakta er, at vi sidste år sad tre elitespillere og i år kun bliver én.
Sidste år fik jeg en åbenbaring: At deltage i TU-mødet denne ene gang om
året er sgu egentlig ret smart. Indflydelsen er jo enorm!
Tiden er godt givet ud, så min opfordring til både klubber og spillere er
klar: Skynd jer nu at få skrevet til forbundet, at I også gerne vil møde op
på søndag (31. maj) kl. 10.00 i Odense - at I også gerne vil have indflydelse
og tage lidt ansvar, frem for blot at brokke jer. Opfordringen er venligt ment -
den kommer jo trods alt fra en af de største brokkerøve af alle…