Squash Online

Gus Hansen - klubejer og konkurrencemenneske

September 11, 2014squashguru

Gustav “Gus” Hansen er efterhånden blevet et kendt navn overalt i Danmark for sine bedrifter ved pokerbordene. Men Gus har udover et langvarigt kærlighedsforhold til lige omtrent alle spil, som involverer terninger og kort, også været meget interesseret i ketsjersport lige siden, han var en helt lille dreng. Han begyndte ketsjerkarrieren på tennisbanen, men har siden gjort sig på squashbanen også. I begyndelsen fik han tørre tæsk af pokerkollegaen Theo Jørgensen, hvilket senere ændrede sig, efterhånden som Gus blev rigtig god til spillet. På det seneste er han gået all-in med racketlon, hvor han udover tennis og squash også spiller badminton og bordtennis.

Ny titel som klubejer

Faktisk har Gus Hansen allerede haft titlen som maskot for det danske squashlandshold, hvor han har været hovedsponsor. Men en helt ny titel kunne i foråret blive tilføjet det allerede imponerende cv. Kløvermarkens Tennisklub på Amager i København har i flere år ud over deres tennisbaner også udlejet squashbaner, men det har ikke tiltrukket det ønskede antal medlemmer til spillet. Gus Hansen har derfor i samarbejde med DM-vinderen Morten W. Sørensen overtaget en lejekontrakt og slået sig sammen med Amager Squashklub. Sammen har de dannet det nye City Squash. Gus Hansen er således i princippet blevet klubejer sammen med sin god kammerat, og det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske.

Der er endnu ikke forlydender om, at der bliver stillet odds på squashbegivenhederne i City Squash, og det forventer vi nu heller ikke. Et sted som Unibet, som du finder her unibetmobil.dk, er ellers ude med odds på rigtig mange sportsbegivenheder, også på mobilen. Bliver det på et tidspunkt muligt at spille på Gus Hansen, så var det måske en idé til et tip. Det må i hvert fald forventes, at han vil gøre mere modstand med squashketsjeren, end han har gjort ved pokerbordene på det seneste.