February 18, 2015 — Rasmus Jessen
I søndags kunne Kristian Frost kravle øverst op skamlen, efter at have besejret tjekkiske Jan Koukal i finalen, ved Heroes Open i Polen.
Danmarksmesteren var seedet 1. ved den årlige 5000$ polske turnering, og klarede skærerne uden de store strabadser. Kristian Frost mener selv, at han ramte sit topniveau, da han spillede finalen og semifinalen. Han afgav ikke mange point i finalen, mod tjekken som kun ligger syv pladser længere nede på PSA-ranglisten, end Frost. Cifrene lød:
KRISTIAN FROST VS. JAN KOUKAL - 11-2 / 11-5 / 11-8
I semifinalen overkom Frost den hollandske Sebastian Weenik, som ligger nr. 82 på PSA-ranglisten, hvor Frost ligger nr. 76. Kampen endte 3-1 til den uopslidelige dansker. Tidligere i turneringen mødte Frost den engelske George Parker, og efter Frosts eget udsagn, skulle det have været “en utrolig grim kamp”. Alt for mange forstyrrelser, lets, opbremsninger og blokeringer. Alle de ting som vi i squashverdenen, helst skal have skåret fra, så vores sport bliver mere seer- og tv venlig.
Selv efter en dårlig start på sin turnering, er danskeren yderst tilfreds med sin præstation, over-all. Frost vandt den selv samme turnering sidste år, og har de sidste tolv måneder, ikke haft heldet til at vinde en PSA finale, før nu. Turneringen var meget stærkt besat, og alle de deltagende spillere ligger utrolig tæt på PSA-ranglisten. Den nyligt indkøbte Birkerød-spiller, Joel Makin, deltog også ved denne turnering. For at se alle resultater, klik her