Kristian Frost og Rasmus Møller Nielsen stod atter over for hinanden i
en PSA finale, og igen trak Frost det længste strå, da han sikkert slog
Nielsen i tre sæt i den afgørende kamp ved Pilatus Cup i Schweiz.Dette var
anden gang på blot to uger at de to danske squashesser stod over for hinanden i
finalen af en PSA-turnering i Schweiz, idet de også mødtes ved finalen af
Sekisui Open, som endda blev spillet på samme baner, som weekendens
turnering.Vejen til finalen havde været relativt ubesværet for begge danskere
- dog måtte Nielsen afgive et enkelt sæt i den indledende runde, men ellers
stod begge danskere uden sættab før finalen. I semifinalen vandt slog Frost
franske Lucas Serme 3-0, en spiller som han har spillet mod gennem hele sin
juniortid, imens Nielsen havde stået over for tyske Jens Schoor - i øvrigt
samme semifinalemodstander som ved Sekisui Open. Også Nielsen vandt 3-0, så de
to danskere kunne forventes at være nogenlunde friske i finalen, som blev
spillet senere eftermiddagen.I finalen viste Frost sig ganske enkelt for stærk
for Nielsen, der aldrig rigtig var i nærheden af at bringe spænding ind i
kampen. Frost tog sikkert første sæt 11/3, og med 11/7 og 11/6 i andet og
tredje sæt understregede Frost igen, at han er Danmarks pt. bedste
squashspiller.