Squash Online

Francesco Busi: ''U15-spillerne har handlet som voksne''

May 19, 2011Kasper Svith

Netop som et vellykket U15/17 EM er ovre, har vi fået en kommentar fra landstræner Francesco Busi angående en evaluering af spillernes præstationer ved EM og en evaluering af turneringen som helhed. Francesco Busi udtaler følgende:

Jeg synes at det har været en rigtig godt EM.

U15 holdet har præsteret på toppen. Alle spillerne er kommet til Tyskland i topform og har virket mentalt klar til at konkurrere mod de andre lande. Jens-Christian, Casper og Mathilde har ydet et flot stykke arbejde og har handlet i kampene ligesom voksne - meget professionelt. Jeg er meget stolt over, hvad spillerne har gjort.

U 17 har spillet et ok EM. Alle spillerne var i topform og har gjort alt, for at præstere optimalt. Christine har spillet et godt EM. Hun har vundet 3 kampe og har tabt mod 4 af det bedste U 17 piger i Europa. Hun er stadig U 15, så jeg kun ikke forvente mere end det. Thomas og Emil har spillet et godt EM, men jeg var sikker at begge to var klar til at levere flotte resultater; men måske var presset for at spille en god holdturnering, banens konditioner - at de var anderledes end i Danmark, og selvfølgelig kvalitet af modstander grunden til, at det denne gang ikke er lykkes.

Jeg er sikker på at det har været en stor oplevelse for spillerne, og at har alle lærte meget i München.

Nu skal alle de udtagne spillere forberede sig for Summer camp 2011, hvor jeg forventer andre gode resultater.

Francesco Busi

Det er også lykkes at få en kommentar fra en af spillerne fra det U15-hold, som på glimrende vis formåede at blive nr. 4 til EM. Casper Kloster (2. singlen fra U15-holdet) udtaler følgende:

Efter opturen mod Holland på 3-0 troede vi først vi skulle møde Wales, men efter en stor overraskelse i pulje c hvor Spanien blev nr. 1, så vores mulighed for at komme i semifinalen faktisk okay ud, men stadig meget svær. Så svært at Busi var gået med til at få neglelak på, hvis vi gik i semifinalen :) Men så sagde Busi, at hvis vi gik i semifinalen, var vi det første danske hold under 15 der havde gjort det. Jeg tror det havde en stor betydning og alle spillere var lidt mere tændte og klar til kamp.

Min kamp var ikke den sværeste men en god sejr alligevel. Mathilde spillede en super kamp mod den unge spanier, men i femte sæt da hun var nede 4-0 begynde danskerne at hænge en smule med hovedet. Et godt comeback blev det dog til af Mathilde, som vandt den 11/9 i femte! Det var ikke kun danskerne der heppede under kvartfinalen, det var også svenskerne, tyskerne og nogle stykker fra England. Da vi vandt var alle helt oppe og køre og kunne slet ikke forstå det, og alle ringede til nogen derhjemme.

Jeg er ved at forstå, vi er kommet på en 4. plads, men ikke helt hvor stort det er. Nu når jeg tænker tilbage på weekenden kan man også se, hvor heldige vi var med lodtrækningen og de andre holds kampe. Men på trods af, at det var super fedt at komme på en 4. plads, ville det nu havde været sjovere med noget metal, men tilfreds kan jeg kun være!

Casper Kloster