Squash Online

Derfor trækker København SK deres damehold fra Elitedivisionen

June 14, 2012Tobias Pørtner

Det kom som noget af en bombe, da det for en god uges tid siden blev offentliggjort på DSqF.dk og her på SQO.dk, at traditionsklubben Købehavn SK havde valgt at trække deres damehold fra landet bedste række. I blot forrige sæson hentede de københavnske kvinder guldmedaljer i Elitedivisionen, men efter en sæson præget af en tynd trup og manglende resultater har klubben valgt at trække stikket helt.I og med at KSK valgte ikke at stille op til nedrykningsspillet, men trak sig, er klubben ligeledes blevet ramt af et par sanktioner - en bøde samt mistet ret til at kunne rykke op i den kommende sæson uanset hvordan sæsonen udvikler sig sportsligt. Spekulationerne, om hvorfor KSK tog denne drastiske beslutning, har været mange, men begrundelsen er sådan set lige til, forklarer klubbens eliteansvarlige, Christian Solgaard.Han beretter således til SQO.dk, at flere af holdets spillere i denne sæson har valgt at nedprioritere squashen, hvorfor klubben tog den yderligere konsekvens at stoppe med at hente udenlandske spillere ind til at styrke holdet med.

Frem mod næste sæson er der endvidere to fra damebruttotruppen, der helt stopper, og det er derfor i samråd med damespillerne, der ikke synes, at der var meget sjov ved at skulle spille Elitedivision, med udsigten til at tabe en stor del af kampene, at vi har valgt at trække holdet. Det giver os en mulighed for at bygge det op igen og få lidt ro på, og giver de tilbageværende damespillere et perspektiv med flere tætte kampe og dermed mere motivation.Når vi ikke bare stiller op og taber med vilje, så er det dels, fordi vi synes at det er en usportslig adfærd, som er respektløs over for de modstandere, som forventer en reel kamp, og dels fordi vi i den givne situation hellere vil trutte i ren røv i forhold til vores ambitioner i den kommende sæson.

I landets bedste række erstattes København SK af hhv. Kolding KFUM Squash og Sport92 fra Herning-forstaden Hammerum. Grunden til at to hold kommer op, men kun et ned, skal findes i det faktum, at damernes Elitedivision i denne sæson kun har bestået af fem hold.