Squash Online

Den sportselskende gambler

June 28, 2011Kristian Frost

Gus Hansen er først og fremmest en gambler af hjerte og har vundet millioner både som backgammonspiller og som pokerspiller. Men dybt inde i ham ligger også en passion for al slags sport og måske i særdeleshed ketsjersport. Som helt ung knægt var Gus Hansen et stort tennis talent, men som med mange andre unge spillere, så kan der være andre ting der trækker.

Gus Hansen flyttede til USA og forfulgte en anden drøm om at leve af at spille backgammon. Det gik godt! Ja selvfølgelig ikke hele tiden, men i det store hele. Gus Hansen lærte en masse og anses stadig som værende en af verdens bedste backgammon spillere.

Fra Backgammon er der ikke langt til poker. Specielt ikke når man befinder sig i USA, hvor alt er muligt. Gus Hansen forsøgte sig i de største spil og havde stor succes der. Han vandt de største turneringer og blev et kendt ansigt og er vel uden sammenligning den største årsag til at poker er blevet så populært i Danmark og måske endda også i resten af Europa.

Men Gus Hansen har på ingen måde glemt sine gamle rødder som passioneret tennis og squash spiller. Når tiden tillader det og knæene fungerer, så svinger Gus Hansen gerne ketsjeren. Både for sjov, når det er om penge og faktisk også lidt seriøst. Rent faktisk stillede Gus Hansen op til DM i squash

  1. Han ansøgte om et Wildcard, hvilket han fik og han levede fint op til forventningerne. Det lykkedes ham at spille sig frem til en placeringskamp om femtepladsen i den næstbedste række.

I marts 2011 dukkede Gus Hansen navn så op igen i sammenhæng med squash. Han stillede op til DM igen og i den anledning annoncerede han, at han ville sponsere squash landsholdet, som han så stort potentiale i, så de kunne komme med til EM.

Om han har tænkt sig at fortsætte samarbejdet med squash landsholdet vides ikke, men det er da rart atnogle af de mange vundne millioner bliver brugt på en fornuftig måde.

Skrevet af Nichlas Hindsberg fra Pokerlistings