May 23, 2014 — Kristian Frost
British Open blev i sidste weekend færdigspillet. Turneringen fandt sted i den engelske by Hull, hvor turneringen ligeledes fandt sted sidste år. British Open er betragtet som en af de mest prestigefyldte turneringer i verden. Malaysiske Nicol David og franske Greg Gaultier løb med titlerne.
I damernes semifinalen stod David overfor engelske Alison Waters. Der var ingen slinger i valsen selvom den malaysiske squashdronning tabte første. I den anden semifinale vandt Waters’ landsmand, Laura Massaro, slog Raneem El Weleily. Der var derfor lagt op til revanche fra sidste års finalen, hvor Massaro fik krammet David. Derudover er det ikke længe siden at David totalt floppede under VM i sit hjemland, og der var derfor virkelig lagt op til et drama i finalen. David kom skidt fra start og tabte første sæt. Efter første sæt var der aldrig tvivl om udfaldet. David vandt de næste tre sæt, og hun cementerede sin favoritrolle.
Hos herrerne var der drama lige til det sidste. I semifinalen var Mohamed El Shorbagy utrolig tæt på endelig at få skovlen under Nick Matthew, men det lykkedes ikke den unge egypter. Det lignede derfor det sædvanlige matchup mellem Matthew og Ramy Ashour. Greg Gaultier ville det dog anerledes. Han leverede en fantastisk indsats og slog Ashour overbevisende i fire sæt. Der kunne dog sættes spørgsmålstegn ved Ashour, og om hvorvidt egypteren var skadet. I finalen var der aldrig tvivl om udfaldet. Gaultier bankede Matthew i tre sæt, og kunne derfor løfte trofæet i en af de mest prestigefyldte turneringer i verden.
Derudover var det værd at bemærke, at dommerlinjen ved denne turnering var yderst hård. Under turneringen blev der afholdt et dommermøde, hvor Lee Drew (kendt som kommentar på PSA Squash TV), fremlagde et forslår om at dommerne skulle følge en hård linje med hensyn til at “spille bolden”. Det eneste lille problem ved ændringen i dommerlinjen var dog at hverken WSA eller PSA havde informeret spillerne om det. Massaro udtaler følgende til squashmad.com:
It’s early days, and it will take some used to I guess. But it would have been nice to be informed the referees were going to install that new line. First I heard about it was on SquashTV, where they mentioned that new line of referring! It would have been nice to be informed officially, to actually get an email from the refs, saying, listen, this is what we are going to do
Laura Massaro