February 03, 2014 — Kristian Frost
I går eftermiddag tørnede Birkerød og Herlev sammen. Kampen var forudset til at ende 5-3 til Birkerød, hvilket også blev det endelige resultat.
Allerede fra første kryds var der stor dramatik. De øverste singler gik uden de helt store problemer til Birkerød, da Kristian Frost slog Caspar Grauballe og Morten W. Sørensen slog Rasmus Petersen. Petersen gjorde dog en rigtig god figur, da han pressede Sørensen ud i fire sæt. På de nederste singler var det specielt kampen mellem Michael Frilund og Lau Keihn som var yderst velspillet. Det var værd at bemærke at forskellen på spillestil var medvirkende til at kampen blev så seværdig som den gjorde. Frilund prøvede at spille henholdende og længere dueller, mens Keihn gik efter selv den mindste åbning. Til sidst skulle kampen afgøres i fem sæt. Her virkede Frilund mere rutineret end Keihn og vandt sættet forholdsvist nemt. I kampen mellem Mikkel Pedersen og Thomas Pilak var der ligeledes hård kamp om pointene. Det var igen en kamp hvor spillestilen var medvirkende til nogle gode dueller. Pilak formåede at spille de vigtige point bedst og vandt kampen 3-1. Første kryds endte derfor 3-1 til Birkerød.
I andet kryds var der lagt op til nogle rigtig gode kampe. Tilskuerne var blevet i hallen for at se Sørensen og Grauballe. Tilskuerne ventede dog en forgæves, da Sørensen slet ikke kunne presse Grauballe. Kampen endte 3-0 til Grauballe. På samme tid spillede Frost i mod Petersen og her leverede Herlevdrengen en flot præstation, men det var Frost der i sidste ende vandt kampen 3-1. Inden de sidste kampe gik i gang havde Birkerød allerede sikret sig minimum uafgjort. Frilund leverede en toppræstation, da han slog Pilak yderst overbevisende 3-0, mens Keihn sikrede Herlevholdets sidste point i kampen mod Pedersen. Keihn havde bragt sig foran 2-0 i sæt og foran 10-9 og det lignede en sejr, men Pedersen kæmpede sig tilbage og vandt sættet i en tiebreak. Keihn virkede nu som om han ingen energi havde tilbage og Pedersen stormede derudaf. Kampen skulle afgøres i fem sæt, og her var det igen Pedersen der bragte sig foran 10-9, men Keihn hev en kanin op ad hatten og fyrede to utrolige drops af sted og pludselig var det Keihn der igen havde matchold. Sidste bold blev afgjort på en stroke og kampen endte derfor 3-2 til Keihn efter fem sæt, hvor kampen konstant havde bølget frem og tilbage.