Squash Online

5 danskere tilbage i hovedrunden

July 02, 2011Kasper Svith

På 2. dagen for Pioneer Junior Open, var alle danskere i aktion. Sarah Lauridsen (u13) spillede sig ubesværet i top 8 fredag, da hun vandt begge sine to kampe relativt nemt med 3-0. Caroline Lyng, som spiller i samme række som Sarah, vandt en kamp 3-0, men måtte se sig slået med 3-1 til en velspillende tysker i eftermiddags. Dette betyder for Caroline, at hun i morgen skal vinde sin kamp, hvis hun vil i top 8, ligesom Sarah.

U15-pigerne, Mathilde Lauridsen og Christine Christoffersen, skulle i dag spille deres første kamp. Begge spillere trak en 3-0 sejr op af hatten, og de spiller i morgen om at komme i kvartfinalen.

Dagens vel nok mest interessante kamp set fra dansk side blev leveret af Christian Jæger i u19-rækken. Han skulle op i mod en finne ved navn Tommi Ekholm, som er kendt og vellidt blandt danskerne grundet det faktum at han rent faktisk taler glimrende dansk. Derfor var der ekstra meget på spil, da Christian skulle forsvare danskernes ære i et rent nordisk opgør. Christian kom bedst fra start, og vandt relativt ubesværet første sæt. I andet kom finnen bedre med, og pludselig var stillingen 1-1. Christian viste dog at HAN ville vinde kampe denne dag, og viste noget godt squash i 3. sæt, hvilket han også vandt efter en lang række vindere. Danskeren havde nu finnen lige hvor han ville have ham, men han lukkede Tommi ind i kampen igen, hvilket han aldrig skulle have gjort. Sådan gik det til at finnen vandt 4. sæt, efter et noget nervøst sæt af Christian. I 5. sæt fulgtes spillerne ad til 4-4, hvorefter finnen desværre for Christian og Danmark trak fra og vandt 5. sæt. Desværre gik det ikke kolding-spillerens vej, da han følte sig bortdømt i midten af 5. sæt, hvilket så ud til at tage pusten fra ham. Tæt på var han dog!

Martin Laursen skulle, ligesom Christian, forsøge at spille sig videre til top 32. Martin, som i turneringen er seedet 13-16, måtte på forhånd siges at være svag favorit grundet sin seedning, i en kamp hvor han skulle møde en ukendt amerikaner. Amerikaneren viste sig dog hurtigt at have kunne håndtere en squashketcher meget godt. Efter en noget nervøs og svag start fra Martin, måtte han se sig bagud med 1-0 i sæt, efter at have tabt sættet med hele 11-1. I andet sæt var Martin pludselig som forvandlet, og viste præcis hvordan han skulle sende sin modstander rundt på banen og fik med brillant spil udlignet til stillingen 1-1 i sæt. Martin var nu kommet op i tempo, men amerikaneren formåede igen at tage pynten af Martin, da han spillede meget stabilt. Sættet blev nogenlunde tæt, men amerikaneren trak fra til sidst. Samme scenarie gentog sig i 4. sæt, hvor amerikaneren igen trak det længste strå og vandt kampen med 3-1.
Ærgerligt for Martin at tabe en kamp hvor han ellers havde sine chancer for at vinde den.

I u17-rækken gik ingen danskere, på nær Thomas Laursen, videre til top 32, men alle vandt senere deres kampe her til aften på nær Jens-Christian Wegeberg, som måtte se sig slået af en skarpt spillende schweizer, som blokkede overraskende meget. Thomas måtte dog se sig slået ud af hovedrunden, idet han tabte til en dreng fra Hong Kong med 3-0. Christian Steffensen fik revanche for sin ellers uheldige lodtrækning dagen forinden, da han i dag vandt begge sine kampe med 3-0 over amerikanere.

Casper Kloster er sammen med Tobias Vogt Danmarks håb i u15-rækken. Tobias tabte i går sin første kamp, mens Casper havde bye. Derfor var eneste tilbageværende dansker i u15-rækken Casper, som i dag skulle spille sin første kamp. Efter en noget rusten start kom danskeren i gang mod sin irske modstander, og vandt 3-1. I sin anden kamp skulle han møde 1. seedet fra Tyskland. En dygtig spiller, som Casper på forhånd så ud til at have svært ved at slå. Det blev heller ikke til nogen overraskelse, og Casper måtte se sig slået 3-0.

Magnus Laursen debuterede her til morgen til sommercamp, hvor han indledte sin turnering med en 3-1 sejr over en belgier. Det lignende en begyndende succes for Magnus, og succesen fortsatte for Åbyhøj-spilleren, da han senere lørdag vandt 3-0 over en kroat og har dermed på flotteste vis spillet sig i top 16 i sin bare 2. udenlandske turnering, hvis ikke tæller Danish Junior Open med.

Til en opsummering er alle 4 piger stadig i hovedrunden, hvilket må siges at være godt klaret.
Magnus Laursen er som den eneste dreng tilbage i hovedrunden, mens alle de andre drenge har måttet bøje sig i de meget stærke rækker, som er eksisterende her til turneringen. Til information kan det f.eks. nævnes at der er 128 deltagere i drengenes u17-række, og lidt over 100 deltagere i drengenes u19-række, hvilket er vanvittigt mange i forhold til andre udenlandske turneringer, hvor der normalt er omtrent nok spillere til lige netop at udfylde en monrad 64.