March 29, 2013 — Kristian Frost
CIMB Kuala Lumpur Open spilles i disse dagen i den malaysiske hovedstad. Turneringen betragtes som en af de mest prestige fyldte turneringer på WSA-touren og med en præmiesum på hele $70.000 stiller verdenseliten til start. Line Hansen var ligeledes klar fra start og leverede et flot resultat.
Grundet sin placering som nummer 22 i verden var danskeren direkte i hovedrunden, hvor hun stod overfor 16. seedede Rachael Grinham fra Australien. På papiret var det en yderst hård modstander for Hansen, men alligevel den bedst mulige lodtrækning. Første sæt var tæt, men det var Hansen som trak det længste strå 12-10 og derfra danskeren så hun sig aldrig tilbage. De to næste sæt blev vundet 11-8 11-7 og dermed en 3-0 sejr på 32 minutter. Det må siges at være Hansens bedste sejr til dato og en indikation på at opholdet i Holland bærer frugt.
Anden runde blev dog endestationen for Hansen, da hun skulle op i mod 3. seedede Laura Massaro fra England. Denne gang var det danskeren som knebent tabte første sæt 12-10 og de næste to sæt 11-7 11-7.
Nicol David er endnu en gang topseedet og det ligner også en sikker sejr til hjemmebanefavoritten, som indtil videre ikke har haft nogle problemer i sin vej til kvartfinalen.