Squash Online

Viser favoritterne formen ved JGP i Birkerød?

September 05, 2012

I weekenden har sæsonen kick-off med Junior Grand Prix i Birkerød hvor ca. 70 spillere er tilmeldt. Det bliver spændende at se, om der efter en lang sommerferie vil blive lavet rod i klassementet.

På grund af weekendens antal deltagere spilles der puljer i alle rækker.

I DU17/19-rækken er det DU19 danmarksmesteren, Kasper Sviths, sidste junior turnering. Dette betyder, at weekendens forventede finale mellem Kasper Svith og Thomas Laursen i så fald vil være deres sidste indbyrdes opgør om titlen som den bedste i juniorrækkerne. Seedningere i top 4 ser således ud: Thomas Laursen, Kasper Svith, Emil Grooss og Sebastian Korsgaard.

Selvom Sebastian er seedet fire, bliver det ikke en let kvalifikation til semifinalen, eftersom han står over for topspilleren fra Birkerød, Christian Steffensen, i deres indledende pulje. Christian og Sebastian har gennem de sidste mange opgør spillet nogle intense fem-sættere, hvor de fleste dog er endt til Sebastians fordel. SQO.dk forudser endnu en yderst tæt kamp, hvor Christian er en lille favorit til en plads i semifinalen grundet hjemmebanefordel.

Ud over denne spændende pulje i DU17/19-rækken byder weekenden også på andre suværene indledende puljekampe som fx Emil Grooss mod Emil Vogt samt Casper Kloster mod Theis Houlberg. Desværre er Jens Christian Wegeberg fra Silkeborg blevet skadet op til turneringen, så der er en outsider mindre til at true top 4.

Semifinalerne kommer, hvis SQO.dk’s forudsigelser holder stik, til at se således ud:

Thomas Laursen - Christian Steffensen

Kasper Svith - Emil Grooss

Thomas Laursen og Christian Steffensens kamp ser på papiret hård ud. Men efter en forventet hård kamp mod Sebastian Korsgaard og grundet det faktum, at Christian ikke har slået Thomas i mange år, tror SQO.dk at Thomas ender ud som sejrherre af kampen. En 85-15 til Thomas skyder SQO.dk denne kamp til.

Kasper Svith og Emil Grooss har i de sidste JGP’er haft nogle drabelige kampe, hvor Kasper Svith dog har haft flest vundne kampe. Rivalopgøret byder på massere af spænding, hvor SQO.dk dog vurderer, at Kasper bliver en for stor mundfuld for den yngste af Aarhusdrengene. SQO.dk skyder derfor på en 70-30 til Kasper.

I PU17/19-rækken er både Mathilde Lauridsen og Line Berthou placeret i pulje A. Det betyder, at de to nok største profiler i rækken ikke kommer til at mødes i finalen, men at opgøret om førstepladsen i rækken forventes at falde allerede i puljespillet. Selvom Mathilde er en klar 1’er på ranglisten, skyder SQO.dk på Line som lille favorit i denne kamp, grundet Lines suværene form til hold DM i Birkerød. Weekendens kamp vurderer vi til 60-40 til Lines favør.

Selvom A puljen byder på den moralske finale, ser Pulje B faktisk endnu mere interessant ud, eftersom puljen byder på følgende fire spillere: Christine Christoffersen, Maria Frandsen, Caroline Lyng og Sarah Lauridsen. SQO.dk mener, at Christine er favorit i denne gruppe, men at de tre piger fra henholdsvis Herlev, Birkerød og Thy alle er outsidere til en finaleplads i rækken. Puljen kan altså gå i alle retninger, så alle kampe tæller.

SQO.dk tror dog ikke på en af pigerne fra Pulje B som vinder af rækken. Dels vil finalemodstanderen være uhyggeligt stærk, dels vil kampene op til finalen, ligegyldigt hvem der går videre, være for fysisk krævende til at puljevinderen fysisk vil være på toppen. SQO.dk ser Christine som en forholdsvist stærk favorit med 70-30 over for de andre i puljen.

I DU15-rækken er der ikke megen tvivl om, at Magnus Laursen kommer til at løbe med sejren, eftersom ranglistens nummer 1, Rasmus Gyde, er ude med en skade. Puljerne byder dog stadig på spænding, da kampe som Julius Fuglsang mod Kasper Pedersen samt Cornelius Feldt mod Jos Amstutz kommer til at finde sted allerede i puljespillet. Selvom disse kampe kan gå begge veje, forventer SQO.dk, at semifinalerne kommer til at bestå af de fire topseedede: Magnus Laursen, Jacob Søndergård, Julius Fuglsang og Cornelius Feldt.

I PU15-rækken står de to topseedede klubkammerater fra Struer, Elisabeth Zornig og Camilla Kejlberg, forrest til at møde hinanden i finalen. Dog kan både Sofie Mygland og Simone Dissing potentielt forstyrre seedningerne og i stedet finde vej til finalen. SQO.dk skyder dog på en finale mellem Elisabeth og Camilla, hvor kampen skydes til en 50-50 og altså ser helt åben ud.

I PU13-rækken er der kun fire tilmeldte. Dette betyder at der kun er tre modstandere for pigerne, men der spilles dog seks kampe, eftersom alle møder hinanden to gange. Den topseedet, Sofie Drejergaard, ses som favorit i gruppen. SQO.dk udelukker dog ikke på forhånd Mathilde Laursen fra at snuppe førstepladsen og vurderer gruppen til at være 65-35 til Sofies fordel.

På grund af antallet af deltagere i DU11 og DU13 spiller disse to rækker sammen.

I DU11/13-rækken rykker favoritten Mikkel Kønigsfeldt op i DU15-rækken på fredag. Dette betyder, at Steen Sjørslev bliver storfavorit i gruppen, hvor den 2. seedet Marcus Obel forventes at blive den anden finalist. Denne kamp skyder SQO.dk til en 80-20 til Steens fordel.

Den sidste række er PU11-rækken hvor Signe Skelkjær fra Struer er klar favorit. Ud over Signe byder gruppen, som rækken består af, på den 2. seedede Cecilie Kure som en potentiel vinder. Hendes chancer SQO.dk dog ikke at være store over for Signe.

Turneringen i Birkerød bliver fyldt med spænding trods det lave antal deltagere, eftersom stort set alle de topseedede spillere deltager i turneringen.

Program og lodtrækning kan ses her.