September 26, 2012 — Benjamin Dornfeldt
I weekenden fra d. 21-23. september spillede jeg min sidste juniorturnering i Finland. Turnering kaldes Finnish Junior Open og blev afholdt i Helsinki i Talihalli Sports Club, hvor bl.a. Olli Touminen, verdens nr. 21, træner til daglig.
Jeg tog af sted allerede torsdag eftermiddag for at mødes med de andre danske deltagere i lufthavnen. De andre deltagende danskere udover jeg selv var Christian Steffensen, Birkerød, Emil Vogt, Birkerød og Casper Kloster fra KSK. Christian og Emil spillede i samme række som jeg (u19), mens Kloster spillede U17. På forhånd var forventningerne høje og humøret højt frem mod min sidste juniorturnering. Vi fløj mod Helsinki fra Kastrup sent torsdag aften og blev afhentet i lufthavnen af vores finske ven, som vi skulle bo hos, Tommi Ekholm, som også spillede i U19-rækken. Fredag morgen stod vi friske op og drog efter middagstid ud til centret for at vende os til banerne. Centret havde 6 baner, hvoraf en var en glasbane. Vi startede med at spille en times tid på glasbanen for at vende os til den, hvorefter de andre danskere så småt skulle i aktion. Jeg selv skulle ikke spille fredag, da jeg havde fået bye. Heldigvis vandt både Christian, Emil og Kloster deres kampe fredag. Christian gjorde sig positivt bemærket, da han slog vores finske ven, Tommi, med 3-1 i en god kamp på glasbanen, hvor der blev live-streamet fra over nettet i HD-kvalitet. Dette gjorde ikke just humøret dårligere, så vi fortsatte den gode stemning fredagen igennem og var friske til endnu en dags squash om lørdagen.
Lørdag skulle jeg spille 10.20 mod en tysker ved navn Tobias Wächter, som var useedet. Kampen skulle spilles på glasbanen, hvor der blev live-streamet fra, hvilket betød, at min familie i Danmark kunne følge kampen fra stuen, ligesom Christians forældre havde fulgt hans kamp mod Tommi om fredagen. Jeg vidste godt selv at det på ingen måde var en walkover, så jeg skulle tage mig sammen for at vinde og helst i så få sæt som muligt. Jeg kom dog også godt fra start og bragte mig foran med 1-0 i sæt. I 2. sæt fik jeg en dårlig start på sættet og kom bagud 7-3, hvorefter jeg prøvede at skrue tempoet lidt op, hvilket fik tyskeren til at lave en række fejl, sådan at jeg kunne tage sættet med 11-8. I 3. sæt holdte jeg tyskeren fra alt for mange muligheder, hvilket resulterede i en sejr på 3-0. Samtidig tabte Christian sin kamp til en tysker i sin pulje med 3-1, mens Kloster også senere fredag tabte en kamp i sin pulje. Emil tabte ligeledes til 1. seedede Miko Aijänen fra Finland. Senere lørdag tabte Tommi med 3-2 til den tysker som Christian også tabte til, hvilket betød, at tyskeren ved navn Hendrick Vössing blev 1’er i puljen, mens Christian blev 2’er. Jeg skulle møde 1’eren fra puljen, Hendrick Vössing, mens Christian skulle møde Emils overmand, Miko, i den anden semifinale.
Vi chillede i centeret nogle timer og fik noget godt at spise, inden det var tid til semifinalerne for både mit, Christians og Klosters (U17) vedkommende. Alle tre måtte vi dog sande at semifinalen blev endestationen for os, hvilket betød en smule skuffelse for os alle, selvom humøret dog stadig var højt blandt danskerne. Personligt spillede jeg min dårligste kamp i turneringen i semifinalen mod tyskeren. Desværre kom jeg aldrig rigtig ind i kampen på trods af at jeg tog første sæt. Tyskerens spil var meget enten eller, dvs. at han satsede meget så snart han fik den mindste mulighed. I semifinalen ramte han mange nicks og gode drops, hvilket gjorde, at jeg aldrig fandt nogen rytme i spillet. Christian tabte sin semifinale 3-0 mod det blot 15-årige talent Miko med 3-0, men var tæt på at tage sæt i både 1. og 3. sæt, som endte henholdsvis 13-11 og 11-9.
Lørdag aften fik vi lidt af den finske ungdom at føle, idet vores ven Tommi viste os ind på en finsk bar, hvor vi slappede af efter nogle hårde kampe og spiste en pizza. Vi mødte også nogle af Tommis venner fra gymnasium osv. og det var uden tvivl en oplevelse - både på godt og ondt. Det lyder generaliserende, men jeg synes at de finske unge i bund og grund nogle spøjse og sjove typer - no offense Finland.
Efter en god og lang lørdag blev det i sidste ende søndag - den sidste dag for turneringen. Vi vågnede alle en smule trætte op, idet vi allerede skulle op kl. 7.30, da både Emil og Tommi skulle spille kl. 9.00 i hver sin kamp. Ikke desto mindre kom vi af sted i ordentlig tid, og Emil vandt sin kamp med 3-1 mod en finne, hvilket betød, at han skulle spille om 5. pladsen mod min tyske modstander i første kamp, Tobias Wächter, som havde slået Tommi med 3-0 samme tid søndag morgen. Jeg selv skulle spille min sidste kamp i juniortiden mod Christian Steffensen. Det så på forhånd ud til at blive en rigtig god kamp, som jeg glædede mig meget til.
Inden da skulle havde vi dog lige små 3 timer inden kampstart, hvilket vi brugte på at spille en times bowling (der lå 30 bowlingbaner i samme center, så det måtte vi prøve), hvor der blev skudt intet mindre end spektakulære skud af fra alle de deltagende parter (os danskere og Tommi). Derefter fik vi lidt og spise, og så var Christian og jeg klar til vores kamp.
Overordnet set blev det en ganske udmærket kamp, som vi begge godt kunne være niveauet bekendt. Vi ydede begge vores maksimale og jeg vandt kampen 3-1 efter et rimelig højt tempo kampen igennem. Vi skiftedes til at have styringen i duellerne, og kampen var generelt meget fysisk præget.
Emil tabte desværre sin kamp om 5. pladsen med 3-2 efter at have ført 2-0 mod tyskeren Tobias. Kloster vandt dog med sikkerhed sin kamp om 3. pladsen i U17 mod en finne, så vi fik to danskere på podiet ud af 4. Både Kloster og jeg var dog meget tæt på at misse præmieoverrækkelsen, på trods af, at vi skyndte os i bad J
Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med turneringen. Jeg føler dog godt jeg kunne have stået i finalen og måske også burde det, men jeg tager det positive med og er glad for en god kamp mod Christian om 3. pladsen.
Min tid som junior er nu ovre og jeg kan se tilbage på den med et smil. Jeg har fået masser af gode oplevelser, heriblandt oplevet succes, men også fiasko af og til. Sådan er sport jo - det går op og ned. Alt i alt ser jeg dog tilbage på tiden som junior med glæde og er tilfreds med mine præstationer igennem juniortiden. Specielt min tid i U19 har været fantastisk. Jeg ser nu fremad og glæder mig ligeledes til at blive senior.
Kasper Svith