Squash Online

Skaarenborg lider bittert semifinalenederlag i Australien

November 11, 2012Kasper Svith

Sally Skaarenborg spiller for tiden en del squashturneringer i Australien. Denne weekend var turen så kommet til Caboolture Open, som er en 5.000 dollar turnering, hvor det blev til et ærgerligt nederlag i semifinalen med 13-11 i femte sæt. Skaarenborg var 4. seedet i turneringen så målet var minimum en semifinaleplads til danskeren, som pt. frister en tilværelse som nr. 108 i verden. Turneringen var besat af blot to udlændige - Skaarenborg og en 2. seedet englænder ved navn Victoria Bell, så sandsynligheden for at møde en fra Australien var mildt sagt stor.I 1. runde skulle danskeren så naturligt nok spille mod en lokal australier ved navn Natalie Newton, som ligger nr. 114 på verdensranglisten. Denne kamp vandt Sally nemt med 3-0, og var dermed sikret videre avancement til kvartfinalerne. Her stod der igen skrevet Australien på modstanderens oprindelsesland. Sally skulle nemlig møde Samantha Davies - nr. 111 i verden. Altså endnu en spiller som lå tæt på Sally egen rangering i verden. Sally kom godt fra start og vandt de to første sæt komfortabelt. 3. sæt blev så tættere og her var det australieren Davies der trak det længste strå og vandt sættet med 12-10. 4. sæt var der ingen slinger i valsen for danskeren, som vandt sættet med 11-5 og dermed kampen med 3-1.Så var det blev tid til semifinalen ved turneringen, hvor Skaarenborg skulle op mod en useedet spiller ved navn Melissa Martin. Ud fra seedningen at dømme burde Sally på forhånd være favorit. Kigger man dog nærmere på statistikkerne kan det ses, at australieren Martin tidligere (2006) har været oppe som nr. 25 i verden. Dermed skulle det altså blive spændende at se, hvem som skulle stå tilbage som vinder af semifinalen. Den unge, friske og løbestærke dansker, eller den rutinerede tidligere top-30 spiller Martin.1. sæt gik til danskeren med 11-7. Herefter kom australieren godt igen og vandt 2. sæt med mindst mulig margin 12-10. 3. og 4. sæt endte henholdsvis 11-8 til Martin og 11-7 til Sally, hvilket betød, at kampen skulle ud i et afgørende, interessant og psykologisk og fysisk hårdt 5. sæt. Spillerne fulgtes ad sættet igennem og spillerne skulle ud i tie-break, før en vinder kunne findes. Desværre for Sally blev det australieren der trak det længste strå og vandt sættet med 13-11, hvilket betød at hun avancerede til finalen. Ærgerligt for danskeren, som var så tæt på.I finalen viste Melissa Martin igen at hun var rutineret når det gælder. Hun vandt nok engang med mindst mulig margin i 5. sæt - denne gang med 12-10. Bemærkelsesværdigt var det, at hendes engelske finalemodstander Victoria Bell vandt 3. sæt med 11-0, hvorefter hun altså på trods af dette tabte kampen. Besynderligt.Se resultater fra turneringen her: http://www.squashsite.co.uk/2009/caboolture2012.htm