August 05, 2013 — Tobias Pørtner
For de fleste nærmer sommerferien sig sin afslutning, hvilket også betyder at squashsæsonen 2013-14 snart står for døren. Programmet for den kommende sæson er også blevet udgivet, og det byder allerede i 1. spillerunde på nogle interessante opgør hos både mændene og kvinderne.
Hos mændene bliver specielt
opgøret mellem København SK og Kolding yderst interessant. Kampen er
en gentagelse af sidste års bronzekamp ved slutspillet, men begge hold ser
markant forandrede ud. Hos Kolding har man sikret sig en voldsom forstærkning i
form af Rasmus M. Nielsen, hvilket betyder, at Kolding igen i år er at betragte
som en oplagt medaljekandidat.
Hos KSK er det dag et efter Kristian Frosts skifte til rivalerne fra Birkerød,
hvor Frost skal udfylde den plads, som Rasmus M. Nielsen har efterladt. Hvordan
KSKs hold kommer til at se ud i den kommende sæson vides endnu ikke, men det
forventes, at hovedstadsklubben i fremtiden vil have to udlændinge og to lokale
spillere på holdkortet.
København SK - Kolding
Skovbakken - Herlev
Odense SMK - Birkerød
Hos damerne er der desværre
kun fem hold at finde i landets bedste række, hvilket betyder, at der også i
denne sæson vil være én oversidder i hver runde. Det mest interessante opgør
i 1. runde står mellem de to unge hold i Elitedivisionen - Sport92 og
Kolding.
Kolding var sidste sæsons helt store positive overraskelse, da de efter en flot
sæson gik hele vejen til finalen, hvor de dog måtte bøje sig mod suveræne
Birkerød. Sport92 leverede en mere blandet sæson med flere op- og nedture, men
da holdet igen i denne sæson består af talentfulde lokale spillere, bliver det
spændende at følge holdets udvikling.
Sport92 - Kolding
Odense SMK - Birkerød
Når vi kommer lidt tættere på sæsonstarten, vil SQO.dk sætte fokus på de forskellige klubber og deres muligheder for den kommende sæson.
Programmet for sæsonen 2013-14 kan du finde her: http://www.squashportalen.dk/reports/dk-tournaments-results/118/5.html