Squash Online

Optakt til juniorsæsonen 2015/2016

August 29, 2015Kasper Pedersen

Så er der ikke mange uger til det første JGP starter i Birkerød, og de fleste unge juniorer er nok allerede i skarp træning op imod den nye sæson. En sæson som forhåbentlig vil byde på mange gode, spændende kampe til JGP’erne samt nogle gode danske præstationer internationalt.

Landsholdsspillerne og bobler dertil var i Herlev i foregående weekend til en test-camp. Deltagende trænere ved denne camp var John Milton, David McAlpine, Christian Steffensen og Martin Laursen. Det ligner en fuldstændig optimal træner sammensætning; to yderst rutinerede og dygtige trænere i John og David og to af Danmarks mest kompetente upcoming trænere i Christian og Martin.

Netop trænersammensætning og den generelle elitestrategi på juniorsiden bliver spændende at følge i 2015/2016. Dansk Squash Forbund har vist gode takter på flere områder i 2014/2015, efter nogle meget uklare og rodede år.

Squashsæsonen 2014/2015

Nu tilbage til det, det hele handler om, squash. I sæsonen 2014/2015 præsterede Danmark flere fine resultater. 5 plads ved U17-EM, Mathilde Lauridsen blev runner-up ved Belgian, Magnus Laursen sluttede nederst på skamlen ved Belgian, men Danmarks bedste junior3 på resultatsiden i 2014/2015 var Sarah Lauridsen. Runner-up ved Nordic, runner-up ved German og så Danmarks eneste Super-Series titel i 2014/2015 ved Belgian JO. Sarah har formået at slå rigtig gode spillere på sin vej til disse resultater. Specielt hendes sejr over Laura Gamblin ved Belgian JO er en sejr, der vækker genlyd i europæiske squashkredse. Frankrigs bedste pige under 19 blev slået af den bare, på det tidspunkt, 15-årige dansker.

Squashsæsonen 2015/2016

Hvad mon den nye sæson bringer? Ingen kan svare på dette spørgsmål, men der er i hvert fald rigtig mange gode muligheder for succesrige oplevelser i den kommende sæson.

Udover de squashmæssige muligheder for succes, så bliver det også spændende at se, som før benævnt, hvordan elitestrategien vil vise sig i 2015/2016. Vil den vise sin fulde styrke i mange gode resultater af både de bedste og bredden eller vil den udelukkende vriste middelmådige resultater af sig? Er den nøglen til succes eller bør Danmark gå andre veje, for at sikre sig de bedste spillere?

Disse spørgsmål vil vi alle være meget klogere på engang i juni 2016.

Squashmæssigt vil vi nu sige vores bud på favoritterne, upcoming spillere som vi skal holde øje med og meget mere. (Vi har udeladt DU11 og PU11, da de rækker ikke indeholder spillere, som vi kender niveauet på)

DU17/19

Den ældste drengerække er en række, som har oplevet rigtig store ændringer, og fortsat vil gøre det i starter af 2015/2016-sæsonen. Danmarksmesteren 2015, Jens Christian Wegeberg, rykkede op fra rækken i maj, mens nummer 2 og 3 ved DM, Theis Houlberg og Casper Kloster, følger efter ham i løbet af det næste halve år.

Udover de 3 yderst dygtige spillere, så kan vi ikke komme udenom Skovbakkens Magnus Laursen, som netop er fyldt 17, men det betyder ikke at han ikke er konkurrencedygtig i rækken. Magnus har tidligere slået Casper flere gange, men har endnu ikke formået at få krammet over Theis. At Magnus har potentialet til at slå Theis er min helt klare mening, men om han overvinder Theis’ utroligt stærke fysik, inden Theis rykker op, bliver spændende.

Efter Theis og Caspers oprykning står Magnus helt alene på toppen af Juniorsquash-Danmark, mens de efterfølgende spillere sandsynligvis kun kan se til, mens Magnus tager den ene titel efter den anden.

Af outsidere til DU17/19 titlen kan nævnes Jacob Søndergaard Jensen fra Struer, Jonas Kønigsfeldt fra Herlev, Julius Fuglsang fra Birkerød, Mikkel Kønigsfeldt fra Herlev og Kasper Pedersen fra Thy. Disse formodes at kæmpe om de sekundære podieplaceringer i DU17/19 efter jul.

PU17/19

I pigernes ældste række er eneste ændring fra sidste år, at Birkerøds Christine Christoffersen er rykket op til seniorerne (Christine er i sommerpausen flyttet til Birkerød for at spille senior).

Thysquashs Mathilde Lauridsen må dermed ses som altoverskyggende favorit i rækken indtil hendes fødselsdag i november, hvor også hun rykker op.

Derefter er der kun de to 16-årige piger, Sarah Lauridsen og Caroline Lyng, tilbage i rækken. Sarah har virket stabil, og havde også en god foregående sæson.
Caroline havde desværre en 2014/2015-sæson, som de fleste frygter. Hun var hårdt plaget af skader, og antallet af turneringer hun spillede kan nærmest tælles på én hånd.

Det bliver spændende at se pigernes kampe i år, da de to piger tidligere har haft utrolig spændende kampe.

Det er svært at nævne nogle outsidere til titlen, da resten af pigerne er meget ustabile.

DU15

Drenge under 15 er nok den mest spændende række indenfor Juniorsquash-Danmark pt. Den indeholder 3 nærmest helt lige drenge, og derefter 2 helt lige outsidere.

Tobias Fritz Weel, Rasmus Madsen og Marcus Jepsen ligner buddet på denne års top tre ved turneringer i DU15. Hvem der slutter øverst bliver dog spændende at se.

Tobias så stærkest ud før sommerferien, mens Rasmus lignede en toer med hans ubarmhjertige fightervilje og hurtighed. Marcus er dog den spiller med mest fremtidig potentiale, da han er 1 år yngre end de andre drenge, men han skal lære at styre sit temperament 100% i 2015/2016, hvis han skal nå det sidste stykke, der er op til 1. pladsen.

Elias Coyle og Martin Tranholm kan ses som to utrolig stærke outsidere, som måske kan levere en overraskelse eller to i 2015/2016?

PU15

I piger under 15 står der helt sikkert Klara Møller og Sabine Petersen på det hele endnu et år.

De to unge kometer har fortsat deres udvikling, og presser hele tiden hinanden lidt til det yderste. Sabine tog 3 turneringssejre i 2014/2015, mens Klara tog

  1. Dette vidner om en utrolig tæt konkurrence mellem dem.

At byde på en favorit mellem dem er meget svært, så derfor vil jeg blot sige, at SQO.dk byder på en tæt sæson med nogenlunde lige mange sejre til dem.

DU13

Drenge under 13 har, ligesom U15, 3 favoritter, som også ligger lige alle 3. To af dem er endda småbrødre til U15-favoritterne, henholdsvis Jakob Madsen (Rasmus Madsens lillebror) og Joakim Jepsen (Marcus Jepsens lillebror), og så er der William Tranholm.

I sidste sæson gik resultaterne alle tre veje, og derfor bliver det svært at spå om 2015/2016. Dog bliver det spændende at følge Joakims udvikling, da han kun er 2005’er, og derfor hele 2 år yngre end de andre drenge. Han skal virkelig holdes øje med, og hans talent skal plejes, for her er måske Danmarks fremtidige håb.

PU13

I PU13-rækken findes kun én altoverskyggende favorit, Thysquashs Laura Lauridsen. Laura har vundet alle de turneringer, hun har stillet op i siden JGP 1 i Birkerød, hvor hun mødte den 2 år ældre Kristine Hestbech i finalen.

På en helt stabil 2. plads er at finde Grams Laura Schjøtt, som også har været igennem en god udvikling, og hun bliver måske spændende i fremtiden.

Der er ikke så mange flere piger i rækken, som er stabile, så det er derfor svært at spå om en stabil treer i sæsonen 2015/2016.

Alt i alt bliver det forhåbentligt en spændende sæson, hvor vi får set favoritter, outsidere og bredden få spillet nogle gode kampe. En overraskelse eller to sniger sig helt sikkert også ind. Vi må lade ketcherne tale over året, og bare se frem på sæsonen med spænding og fryd.