Squash Online

Optakt til EM for herrehold i Nürnberg

May 01, 2012Kristian Frost

EM for herrehold løber af stablen i Nürnberg fra i morgen. Det danske hold spillede sig sidste år i den bedste division ved at blive nummer to ved mesterskaberne i Finland. Holdet består i år af Kristian Frost, Rasmus M. Nielsen, Morten W. Sørensen og Caspar Grauballe. Den sidste plads tilfaldt Thomas Pilak fra Herlev.Grundet anden pladsen i 2. division i Finland er danskerne seedet 8, hvilket betyder at gruppekampene bliver yderst afgørende for om Danmark formår at blive i den bedste division. Danmark er kommet i gruppe med England, Tyskland og Holland. Første kamp spilles onsdag aften hvor danskerne skal op i mod England. Torsdag bliver skæbnedagen for danskerne, da holdet møder henholdsvis Holland om morgenen og Tyskland om aftenen. Hvis det skal lade sig gøre for holdet at spille sig i semifinalen skal både Holland og Tyskland besejres - og det bliver ingen let opgave. Holland er anført af Laurens Jan Anjema som på nuværende tidspunkt rangerer som nummer 9 i verden, mens tyskerne ledes af Simon Rösner. Det ligner en uoverkommelig opgave for Frost, men slaget skal vindes på de nederste singler hvis drømmen for en semifinaleplads skal gå i opfyldelse. Vi fangede før turneringsstart Grauballe: “Jeg føler vi har holdet til at klare det rigtig godt i år. Hvis vi spiller op til vores potentiale mener jeg helt bestemt at vi laver et godt resultat”.Hvis det ikke lykkedes Danmark at kvalificere sig til semifinalen venter et yderst interessant gruppespil, hvor 3-4 i hver af de to grupper spiller om pladserne 5-8. På forhånd ligner det at Finland, Skotland, Holland og eventuelt Danmark skal spille om pladserne.På forhånd er det svær at spå om Danmarks chancer ved dette års mesterskab. Holdet har tidligere vist et stort potentiale og leveret gode resulstater. Blandt andet sluttede Danmark nummer 12 ved sidste års VM i Paderborn. Mesterskaberne skydes i gang onsdag morgen hvor Tyskland åbner ballet i Nürnberg i mod favoritterne fra England.