January 21, 2016 — Kasper Pedersen
I weekenden løber årets første eliterunde af stablen i Skovbakken. Endnu
engang vil den byde på en hel del tætte kampe samt en hård kamp om de
afsluttende slutspilspladser.
Hos damerne ser Birkerød og Kolding absolut bedst ud, og meget skal gå galt,
hvis ikke de to mastodonter skal ende i endnu en slutspilsfinale i år. Holdene
mødes i denne holdrunde i en absolut topkamp, som sandsynligvis bliver den mest
seværdige kamp hos damerne. City Squash har sat sig hårdt på tredje pladsen i
rækken, og forventes også at være en ret sikker slutspilsdeltager. Skovbakken
og Herlev kæmper hårdt om den fjerde og sidste slutspilsplads, hvor Skovbakken
er et lille nøk foran Herlev, men de mødes i denne holdrunde i et direkte
opgør.
Hos herrerne ligger Birkerød og Herlev i toppen, mens Skovbakken og Kolding følger efter med 5-6 points afstand. På 5. og 6. pladsen finder vi City Squash og KSK også med hhv. 5 og 6 point op til Kolding. Dermed er der lagt op til en yderst spændende afslutning på sæsonen op til slutspillet og udover Birkerød og Herlev, så synes ingen hold sikre på en slutspilsplads. Kampene i weekenden bliver dermed utrolig afgørende for samtlige hold i rækken. Racketlon ligger stadig i bunden med 0 point, men de har bidt en smule mere fra sig i år med en del flere vundne sæt.
Spændende kampe i weekenden
Vi har valgt disse kampe som dem vi tror bliver mest spændende i weekenden:
(H= herrer, D=damer)
Herlev - Birkerød (H)
Her har vi en absolut topkamp, i og med at nummer 1 fra ligaen møder nummer 2. Det bliver helt sikkert en hårdt kæmpet kamp, som har Birkerød som rimelig klare favoritter, da de i denne runde har Cameron Pilley hjemme. Holdene stiller som følger:
Birkerød:
Herlev:
Første singlen er efter alt at dømme ikke så uforudsigelig, og Cameron forventes at slå Andy sikkert. Dog kunne det godt blive en utrolig seværdig kamp, da der her er tale om squash på absolut topplan, hvor Cameron er i noget, der ligner hans livs form.
På anden singlen burde der heller ikke være den store slinger i valsen for Danmarks etter, Kristian Frost. Dog spillede Kristian mod Lau i forrige weekend ved Birkerød GP, hvor han afgav hele to sæt til den fremadstormende Herlevspiller. Kristian er dog alligevel storfavorit i den kamp.
På tredje singlen begynder det, at blive spændende. Alex og Rasmus har mødtes 4 gange tidligere i Danmarksturneringen, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr til Rasmus, som han fik tilbage i 2012/2013-sæsonen. Dog må man forvente, at han har blod på tanden til, at gøre det igen, og han har da også taget sæt i 2 af de 3 andre opgør. SQO.dk spår en favoritværdighed til Alex, men forventer en tæt kamp.
På fjerde singlen møder enten Christian eller Line en herlevgenser i topform, som endnu ikke har tabt på fjerde singlen i denne sæson. Thomas må derfor ses som favorit i den kamp, men alt kan ske når bolden er rund, som man siger.
Alt i alt spår vi en 3-1 sejr til Birkerød ved sejr til Cameron, Frost og Alex.
KSK - Kolding (H)
Vi går direkte fra en topkamp til en kamp i bunden, hvor der kæmpes særdeles hårdt om de sidste pladser i slutspillet. Kolding ligger lidt foran KSK, men alt kan ske endnu. Holdene stiller som følger:
KSK:
Kolding:
KSK får det meget svært i denne kamp, da deres opstilling er utrolig svækket i denne runde. KSK har ikke en chance på nogen af singlerne, og det må derfor forventes, at Kolding vinder alle singlerne. Det kan være katastrofalt for KSK i forvejen små chancer for at gå i slutspillet.
SQO.dk byder på en klar 4-0 sejr til Kolding.
Kolding - City Squash(H)
Det er også en særdeles springfarlig cocktail, når rækkens 4 og 5 mødes i en kamp, som kan få stor betydning for, hvem der står i slutspillet i april. To svingende hold som på en god dag kan levere toppræstationer, men som også i en dårlig weekend kan tabe til de fleste.
Holdene stiller op som følger:
Kolding:
City Squash:
På første singlen venter der et møde mellem Danmarks klare nummer 2, Rasmus fra Kolding og så den lidt mere tvivlsomme 3’er, Morten. Rasmus er klar favorit her, som følge af Mortens dårlige præstationer tidligere på sæsonen og hans egne gode præstationer.
På anden singlen møder Koldings fremadstormende ungdom, Thomas, den noget ældre og bundrutinerede Mads. Ved deres tre tidligere møder står der 2-1 til Thomas, som også har vundet deres seneste to kampe. Derfor må Thomas tage favoritværdien på hans skuldre.
På tredje singlen møder den utrolig rutinerede Danny fra City Squash den lidt yngre Andreas. De har ikke mødtes tidligere i Elitedivisions sammenhæng siden Andreas’ comeback, så det bliver spændende at se deres møde. SQO.dk spår en lille favoritværdighed til Andreas.
På fjerde singlen møder den unge Martin Laursen den lidt ældre pokerspiller, Gustav Hansen. De har mødtes 2 gange tidligere, hvor der står 1-1 i opgør, men da Gus vandt sidst, så må han tage en lille favoritværdighed på sine skuldre.
Dermed spår SQO.dk en 3-1 sejr til Kolding vha. sejre til Rasmus, Thomas og Andreas.
Birkerød - Kolding (D)
Weekendens nok mest spændende damekamp udspiller sig her, når ligaens etter og toer skal give en forsmag på, hvad der nemt kunne være finalen ved slutspillet i år. Umiddelbart ser holdene helt lige ud, og dagsformen bliver meget afgørende for resultatet. Holdene stiller op som følger:
Birkerød:
Kolding:
På første singlen ser Line rimelig sikker ud, da hun endnu aldrig har tabt til Sally. I deres sidste interne kamp tog Sally dog to sæt og fik presset Line ud i 5 lange sæt. Dermed er kampen stadig åben mellem Danmarks to bedste squashdamer.
På anden singlen ser Mathilde derimod rimelig sikker ud, på trods af at hun flere gange har tabt til Cecilie. Mathilde slog Cecilie klart 3-0 ved deres sidste møde, men hun tabte til gengæld 3-1 ved DM sidste år. Vi spår en sejr til den unge koldingspiller.
Tredje singlen bliver så sandsynligvis den afgørende kamp. Her ligner det, at kampen kommer til at stå mellem Christine og Sarah, som har mødtes en del gange tidligere. Christine har tidligere slået Sarah, men det er som om, at Sarah har haft overtaget på det seneste. Sarah spås derfor som en lille favorit i denne kamp.
Dermed tror SQO.dk på en tæt 2-1 sejr til Kolding vha. sejre fra de to Lauridsen-søstre.
Herlev - Skovbakken (D)
Vi går lige fra toppen til bunden af dameligaen, hvor vi her finder to kamp i direkte duel om den sidste slutspilsplads. Skovbakken ligger 3 point foran Herlev, men har også spillet en kamp mere end dem, så alt kan ske her. Denne kamp er dermed særdeles vigtig for begge hold. Holdene stiller sandsynligvis som følger:
Herlev:
Skovbakken:
På første singlen har Skovbakken en lille fordel, da de stiller med den bundrutinerede og taktisk gode Ditte Nørtoft. Ditte har,ved de sidste to møder slået Mette med 3-1, og hun er derfor også favorit denne gang, men der er dog stadig en lille chance for Mette.
På anden singlen har Skovbakken også en lille fordel med den unge og dygtige Millie Søndergaard. Hun møder den lidt ældre Rikke, som dog også har vist gode resultater i perioder. Millie har dog aldrig nogensinde tabt til Rikke, og hun forventes heller ikke at tabe på hjemmebane.
På tredje singlen kan der godt komme en ret god kamp ud af det. Nanna Frederiksen har tidligere vist et ret højt niveau, men hendes satsen på squashen i de seneste år har ikke været så stort som tidligere, så måske der kan vente sig en overraskelse her? Karina vil, helt sikkert gøre alt hvad hun kan, for at levere den.
SQO.dk spår dog alligevel en 3-0 sejr til Skovbakken, som bare har det bedste hold generelt.
Så hvis du er til god squash, og du har godt med fritid enten fredag, lørdag eller begge dage, så er det i Skovbakken det sker. Oplev bla. verdens nummer 13 hos mændene og to spændende kampe mellem nummer 1 og nummer 2 hos hhv. damerne og herrerne.