Squash Online

Odense SCs damer og herrer har valgt slutspilsmodstander

April 17, 2012Asger Grønlund Arnklit

OSCs herrer og damer har nu valgt sin semifinalemodstander til slutspillet, som afvikles d. 27. og 28. april, hvor Herlevs nye center lægger baner til. OSCs har valgt at møde Team Århus, som de i de to indbyrdes opgør i løbet af sæsonen har slået hhv. 8-0 og 6-2, imens damerne har valgt at møde OSMK.HerrerDermed står Odense SCs erfarne herrer, hvor alle spillere på et tidspunkt har været omkring landsholdet, over for det unge Team Århus-hold, hvor særligt Phillip Tran og Kasper Svith skal spille os til deres allerbedste mod Mads Korsbjerg og Danny Knudsen, hvis Team Århus skal have en chance for at nå i finalen.Den anden semifinale i herrerækken kommer derfor til at stå mellem Herlev og København SK. Netop disse to hold mødte hinanden i 9. spillerunde, hvor KSK stillede med finske Henrik Mustonen i stedet for Kashif Shuja, som ellers har været KSKs foretrukne mand. I den kamp trak Herlev det længste strå, hvor særligt Caspar Grauballe imponerede med en 3-1 sejr over Mustonen, men også Mikkel Kragholm viste gode takter, da han slog Lars Peter Munch i fem sæt. Kampen sluttede 5-3 i Herlevs favør. Med Munch ude med en overrevet akillessene ser oddsene hårdede ud for KSK, da de igennem sæsonen ikke har fået mange point på kontoen på de lavere singler, hvor Herlev særligt med Thomas Pilak på 3. singlen har et meget stærkt kort på hånden.DamerBlandt damerne har Odense SC valgt at udfordre bysbørnene fra Odense SMK. I løbet af sæsonen har OSC vundet hhv. 5-1 og 6-0, hvormed OSC ser ud til at være på sikker på vej finalen. OSMK har ellers været den helt store positive overraskelse i denne sæson, ikke mindst grundet et comeback til den mangedobbelte danske mester Ellen Hamborg-Petersen, men en skade holder hende ude af medaljekampene, hvorfor OSMK virker prisgivede.Den anden semifinale står mellem Herlev og Birkerød. I første runde vandt Birkerød 6-0, mens Herlev i 6. runde vandt 5-1. Holdopstillingerne har været som nat og dag i de to kampe, så de historiske resultater er svære at bruge til at spå om den kommende semifinale. Et Birkerød-hold bestående af Lotte Eriksen, Sissel Trap og Neha Kumar mod et Herlev-hold med Julie Dorn-Jensen, Bine Lind og Tany Stenz på holdkortet vil være den mest jævnbyrdige kamp, som let kunne tippe begge veje, og hvor dagsformen hos de enkelte spillere bliver den afgørende faktor.Herlev har offentliggjort et program for slutspillet med tidspunkter for samtlige kampe samt anden praktisk information.