Nytårsleder

Endnu et år er gået i det danske squashland, og uanset om man vil det eller ej, så er nytårsaften en dag til refleksion og planlægning af nye mål. Vi fejrer de resultater, vi har haft, ser tilbage på de nederlag, vi har lidt, samt tænker over, hvad vi vil udrette i det kommende år.
Dette gælder på alle niveauer; det personlige, på klubplan, hos forbundet og også her hos SQO.dk.

Den sportslige optur
Når jeg ser tilbage på år 2011 er det sportsligt for mig umuligt at komme uden om et superlativ, jeg har brugt flere gange - jubelår. Dansk squash har på internationalt plan vandret fra den ene enorme succes til den anden, hvilket specielt tog fart da Frost, Nielsen, Wiegandt og Frilund formåede at spille Danmark derop, hvor vi i flere år har drømt om at komme til at være igen; den såkaldte A-gruppe, bestående af Europas 8 bedste nationer.
I mine øjne var netop dette EM startskuddet for dansk squash på flere niveauer. Sportslig havde vi været lige ved og næsten flere gange, men endelig lykkedes det. Og selvom der også er en portion held med i en sådan oprykning, så er den portion held også ofte det, der skal til for, at man for alvor kommer op i omdrejninger. Netop dét pludselig at mærke medgang i stedet for modgang kan give vinger, og det så vi resten af året, hvor de danske drenge alle fløj videre med resultater og spil på højt niveau.

Én mand stod på mange måder som primus motor for at dette resultat overhovedet blev muligt: Gustav Hansen. Fra mit perspektiv havde han en utrolig central rolle i denne succes - på to niveauer.
På det rent lavpraktiske stillede han med en stor pose penge, som gjorde det muligt at sende et hold af sted - en på tidspunktet fantastisk løsning, men også på længere sigt en meget uholdbar måde at drive forretning. Vi har i bl.a. fodboldens og håndboldens verden set, hvad der kan ske med klubber, som bliver afhængige af individuelle pengemænd, og som derefter totalt kollapser, når denne mister interesse. Jeg håber og tror, at forbundet er meget opmærksomme på denne fare…

På det andet og langt mere oversete niveau kom Gustav dog også med nye øjne på dansk squash, hvilket virkelig var tiltrængt. Han krævede, at en gammel tvist mellem landstræneren og Morten W. Sørensen blev løst, da det fra hans perspektiv simpelthen var for barnligt, at en spiller på Wiegandts niveau ikke deltog på landsholdet pga. to personers åregamle fnidder. Og tvunget til at se hinanden i øjnene, fandt de to et kompromis, som gjorde det muligt for dansk squash igen at stille i stærkeste opstilling.
Netop dette er for mig et eksempel på, hvad vi bliver nødt til i dansk squash. Vi har ikke råd til ikke at tage de små konflikter med hinanden. Vi har ikke råd til at gå glip af resurser, blot fordi vi engang blev uenige om, hvem der sagde hvad. Vi skal bruge alle mand, vi skal løfte i flok, og netop dette var en pokerspiller, der var helt ny i sporten, med til at tvinge os til. Havde det danske landshold hentet så flotte resultater uden denne forsoning? Personligt er jeg ikke i tvivl - nej.

Resultatmæssigt fortsatte året som sagt på et uvirkeligt niveau, da landsholdet senere endte på en utrolig 13. plads til VM for hold - igen med Wiegandt på holdet, som her tegnede sig for en række flotte og afgørende sejre. Resultatet var det bedste nogensinde for dansk squash, og det kan ikke engang en sag mod det Pakistanske landshold om at lade sig tabe med vilje skygge for.

Sportsligt blev året afsluttet med individuelle sejre til Rasmus Nielsen og Kristian Frost på den internationale PSA-tour.

Hvis vi ser fremad, ser jeg også gode muligheder for dansk squash på internationalt eliteplan. Rasmus bør have flere år i sig, Frost er kun i starten af 20’erne, og hvis Caspar Grauballe kan blive sine skader kvit, er der virkelig noget at bygge på.
Dette skal også ses i lyset af, at mange danske klubber er begyndt at satse intensivt på egne talenter, da det pludselig viste sig, at Herlev faktisk havde succes med denne indgangsvinkel. Nu består hele fire hold i den danske elitedivision overvejende af egne talenter, hvilket for Dansk Squashforbund må være noget af et drømmescenarie.

Turneringsmæssigt dødvande På den hjemlige turneringsmæssige side ser det desværre ikke helt så lyst ud. Dansk squash kæmper stadig med meget lave deltagerantal til diverse turneringer, og dansk squashs flagskib - challengers - er efterhånden blevet en skygge af sig selv, med deltagelse af blot 6-8 elitespillere og samlede deltagerantal omkring de 30-40.
Også medlemstallene ude i klubberne mangler kvantitet. Kampen er i sandhed blevet hård, da der ikke blot er mange andre og attraktive tilbud, men nu også squashbaner i flere og flere fitness-centre.
Hvorfor har dansk squash så store problemer på denne front lige nu? Svarene er sikkert mange, men svære at finde. Én ting er dog sikkert, og det er, at vi har en fantastisk og fleksibel sport, hvilket er et budskab vi skal have solgt.

Seneste bud på, hvordan vi løser dette, er et initiativ på græsrodsniveau af familien Eckert fra Silkeborg, der har valgt at bruge dag og nat på at kæmpe for dansk squashs udbredelse og fremtid. De har således startet et tiltag, de kalder Squashpromotion. Hvad initiativet helt præcist går ud på, har jeg og mange andre ikke helt gennemskuet endnu, men bare det, at der faktisk er nogen der gør og vil noget, bør være en inspiration for os alle.

Personligt tror jeg dog, at vi også skal et skridt længere tilbage, da mange af problemerne skal og kan løses i klubberne. I Skovbakken, hvor jeg har min daglige gang, går en utrættelig formand dag efter dag ned og giver (gratis) prøvetimer til nye potentielle medlemmer, hvilket på kort tid har skaffet klubben en utrolig stor mængde nye medlemmer.
Hans indsats er, som Per og Henriette Eckerts, et billede på, hvad ildsjælene betyder, og hvor vigtigt det er, at vi imødekommer disse, giver en lille hånd eller bare et klap på skulderen. Vi kan ikke alle lægge lige mange timer i projekterne, men opbakningen og den lille hjælp kan også være signifikant.
Jeg tror også på, at det i bund og grund er på dette niveau, at vi skal have løst problemet med dalende deltagerantal til turneringer. Hvis man i klubberne gør en lille smule for at få nye med til challengers, hænger en tilmeldingsseddel op i hallen og starter træningen eller motionsonsdagen med lige at samle alle og spørge, så kunne vi lokke langt flere med.

Kom nu ud af busken - vær ham eller hende som tager initiativ til at spørge, om de andre ikke skal med i stedet for at tøve. Dette gælder også elitespillerne, der har fået en tendens til først at tilmelde sig få timer, inden vinduet klapper i. Skriv jer nu på den liste og vis folk, at I skal med - jo flere der er tilmeldt, og jo flere der spørger, jo flere kommer der også. Personligt er mit første nytårsforsæt netop ikke længere at fedte med tilmeldingen, men få mit navn skrevet på så snart jeg ved, at jeg skal med.

Vi bliver større og bedre
Hos SQO.dk har det været et begivenhedsrigt år. Vi arbejder på en stadig udvikling og professionalisering af vores site, og får desuden stadigvæk flere og flere besøgende. Da vi ramte klimaks omkring DM, havde vi ca. 600 unikke besøgende om dagen, hvilket for et niche-site som vores må være at betragte som ganske pænt - ikke mindst da tallet stadig er stigende.
Vi er blevet en lidt mindre, men meget engageret gruppe af skribenter nu, hvilket vi tror er vejen frem. Derudover er vi begyndt at prøve os selv af ved brugen af andre medier, så vi næste år forhåbentlig vil kunne præsentere SQO.dk i et nyt, flot design, samt både i tekst, billede, lyd og film.

På vegne af hele gruppen vil jeg gerne ønske jer alle et godt nytår og en hyggelig aften,

Tobias Pørtner, redaktør.