September 15, 2013 — Kristian Frost
Efter adskillige måneders pause fra den internationale tour, grundet manglende turneringer, spillede Line Hansen CIMB Malaysian Open 2013. Det blev desværre en kort fornøjelsen for danskeren, da hun måtte se sig slået i første runde.
Forud for turneringen lignede det en svær opgave for Hansen, da hun i første runde havde trukket Jenny Duncalf. Englænderen har gennem de sidste 12 måneder til tider ellers vist svingende præstationer, men denne gang leverede hun en solid optræden. Hansen kom foran 1-0 i sæt og danskeren øjnede også muligheden for en overraskelse, men Hansen tabte andet sæt knebent, hvorefter hun oplevede problemer med det ene ben. Duncalf udnyttede åbningen og vandt de to sidste sæt 0-11 4-11.
Ekstremt ærgerligt for Hansen der ellers havde en god mulighed for at opnå et fantastisk resultat i turneringen.