November 19, 2011 — Tobias Pørtner
Han var seedet til en semifinaleplads ved Rhody Squash Open på Rhode Island (New York), men efter en komfortabel 3-0 sejr i 1. runde måtte Kristian Frost bøje sig efter en monsterkamp på hele 98 min. i kvartfinalen.
I 1. runde besejrede Frost engelske Chris Truswell med 11-8, 13-11, 11-5 og blev dermed klar til et møde med Sydafrikanske Shaun Le Roux. Disse to mødte også hinanden i en yderst dramatisk kamp under hold-VM i tyske Paderborn, hvor Kristian hev sejren hjem i 5. sæt efter at have været nede med hele 6 matchbolde i 4. sæt.
Denne gang var det dog sydafrikaneren der holdte hovedet koldt i de afgørende situationer, og han besejrede den danske mester med 12-10, 11-9, 9-11, 11-8 i en kamp der altså varede 1 time og 38 minutter!
Næste opgave for Kristian bliver en holdkamp for hans danske hold København SK, der på tirsdag spiller mod Herlev/Hjorten i den danske elitedivision.