Søndag stod i finaledagens tegn ved Junior DM i Herlev/Hjorten. Der var på
forhånd lagt op til masser af spændende kampe om medaljerne, hvor alle
spillere med sikkerhed ville gøre deres ypperste for at vinde noget metal med
hjem i sæsonens sidste juniorturnering.I drengenes U19 finale stod de to
klubkammerater fra Skovbakken, Kasper Svith og Emil Grooss over for
hinanden. Begge spillere havde holdt deres seedning som 1 og 2 til finalen, og
begge lignede spillere som var ekstra oplagt til finalen grundet dens vigtighed.
Først sæt startede tæt. Begge spillere pressede hinanden i et meget højt
tempo, og varmen inde på glasbanen gjorde det svært at afgøre bolden. De to
spillere fulgtes ad indtil 8-8, hvorefter Grooss trak fra til 10-8 og to
sætbolde. Kasper kom dog igen og sikrede sig første sæt med 12-10 efter et
hæsblæsende 1. sæt. Så var der lagt i kakkelovnen til en lang, tæt og hård
kamp, og det var også, hvad tilskuerne fik at se. 2. sæt startede som 1. sæt
sluttede: squash i højt tempo. Også her kom Emil dog bedst fra start og
sikrede sig en 8-5 føring, før Kasper igen kom tilbage og sikrede sig 2. sæt
efter igen at have været bagud langt hen mod sættets afslutning. Kasper vandt
- sæt med 11-9, og lignede nu en vinder af kampen. I 3. sæt fulgtes de to
klubkammerater ad til langt hen mod sættets afslutning. Ved stillingen 9-9 i 3.
sæt var spændingen på sit højeste i hallen. Kasper vandt næste point og
sikrede sig en matchbold. Emil kæmper sit bedste, og vinder næste bold efter
et skarpt drop i højre side. Herefter havde begge spillere flere
sæt-/matchbolde til at afgøre sættet, men efter mange hårde, udmattende og
lange dueller vandt Svith sættet med 14-12, og kunne række armene i vejret som
Danmarksmester i U19 for andet år i træk. På trods af, at kampen “blot”
bestod af 3 sæt, fik tilskuerne alligevel spænding til det yderste, idet
Kasper vandt samtlige tre sæt med mindst mulig margin. Kampen varede desuden
ca. 40 min, hvilket er relativt langt for en 3-sætter.Martin Laursen fik
revancheret gårdsdagens bitre nederlag til Grooss med sejr over Sebastian
Korsgaard fra Sport92 med 3-0 og dermed en bronzemedalje. Denne kamp blev
også spillet i et urimeligt højt tempo, som Martin med tilfreds mine trak sig
sejrrigt ud af. Sebastian kan dog heller ikke tillade sig at være helt
utilfreds på trods af den missede chance for medajle, idet han blot var seedet
5/8, og i sin pulje tidligere havde slået den 4. seedede Christian
SteffensenI pigernes ældste række vandt Line Falsig fra Kolding i en
tæt finale mod Maria Frandsen fra Herlev/Hjorten, som med god vilje godt
kunne have gået til Maria. Hun var nemlig tæt på at komme tilbage. Efter at
Line kom foran 2-1 i sæt førte Maria 9/5 i 4. sæt, hvor kampen lignede en
mulig 5-sætter. Line ville det dog anderledes og kom flot igen og vandt sættet
og kampen med 3-1. 3. pladsen gik til Sabrina Larsen fra Herlev/Hjorten, som
slog Malene Christensen fra samme klub.I drengenes U17 finale kom der lidt
mere spænding, end mange havde forventet, da Thomas Laursen fra Kolding og
Jens-Christian Wegeberg fra Silkeborg tørnede sammen. Thomas bragte sig
ellers komfortabelt foran med 2-0 i sæt - begge sæt med sætscoren 11-6. I 3.
sæt førte Thomas så 10-7 og havde 3 matchbolde. “JC” kæmpede sig dog tilbage
og fik tvunget 3. sæt ud i tie-break, før Thomas dog lukkede kampen med 12-10
i 3. og en velfortjent guldmedalje var i hus. 3. pladsen gik til Casper
Kloster fra KSK med sejr på 3-0 over Theis Houlberg fra
Herlev/Hjorten.Mathilde Lauridsen fra Thy og Christine Christoffersen
fra Herlev/Hjorten stod i pigernes U17 finale over for hinanden. Kampen blev
aldrig rigtig spændende, idet Mathilde kampen igennem holdte et flot pres på
Christine og vandt kampen sikkert med 3-0. Bronzemedaljen gik til Pornphilai
Christiansen fra Herlev/Hjorten efter sejr over Regitze Løkke fra
Struer.I drengenes U15-finale var der lagt op til det, der efterhånden kan
betegnes som klassiker, da Magnus Laursen fra Skovbakken og Rasmus Gyde
fra Herlev/Hjorten skulle kæmpe om guldet. Kampen blev lige så tæt som
forventet, og i en kamp hvor begge spillere kæmpede deres yderste, holdt ingen
af spillerne sig tilbage. Der blev lavet diverse “dives” fra Rasmus, nickshots
fra begge spillere og generelt udmærket squash at se for de mange tilskuere,
som havde fundet plads til finalekampen. Efter Magnus kom foran med 2-1 i sæt,
kæmpede Rasmus sig tilbage og vandt de to følgende sæt - begge med 11-7.
Bronzen gik til Jacob Søndergaard fra Struer, efter han besejrede Martin
Rask fra Herlev/Hjorten.Pigernes U15 finale, som stod mellem de “sædvanlige”
finalister, Sarah Lauridsen fra Thy og Caroline Lyng fra Birkerød, blev
akkurat lige så tæt som drengenes U15 finale. Sarah tabte på besynderligste
vis 1. sæt, efter at hun smed en føring på 9-3 væk til en hårdt fightende
Caroline, som på intet tidspunkt virkede til at ville give op. Begge spillere
fortsatte med at spille squash på internationalt U15 niveau i en kamp, som
bølgede frem og tilbage. Caroline bragte sig foran 2-1 i sæt, før Sarah
kæmpede sig tilbage og med nød og næppe fik hevet fjerde sæt i hus. Herefter
viste Caroline mest koldblodighed i 5. sæt, hvor Sarah ellers havde sine
chancer for at afgøre kampen. Caroline vandt 5. og afgørende sæt med 11-7, og
kunne med et meget tilfredst smil juble over sit Danmarksmesterskab, efter en
kamp der varede godt og vel en time. Bronzemedaljen gik til Elizabeth Zornig,
efter hun besejrede klubkammeraten fra Struer, Camilla Kejlberg med 3-0.De
resterende placeringer forløb således:DU13:1. Julius Bjerre Fuglsang,
Birkerød2. Mikkel Kønigsfeldt, Herlev/Hjorten3. Steen Sjørslev,
Herlev/HjortenPU13:1. Ida Schøtt, Gram2. Sofie Drejergaard, Kolding3. Bettina
Mortensen, ThyDU11:1. Emil Bjerre Fuglsang, Birkerød2. Martin Tranholm,
Skovbakken3. Mads Hardam, RandersPU11:1. Sabine Petersen, Herlev/Hjorten2. Laura
Lauridsen, Thy3. Signe Skelkjær, StruerDesuden blev dette års Årets
Junior afgjort. Her løb Kasper Svith med prisen, hvor flere andre
kandidater i form af Christian Jæger, Mathilde Lauridsen, Martin Laursen og
Christine Christoffersen ellers kunne have løbet med titlen. Desuden blev der
taget afsked med landstræner Francesco Busi, hvor en række juniorer, som
har haft meget at gøre med Francesco, tog pænt afsked med ham i form af en
veludført tale fra alle de optrådte juniorer.Årets sidste juniorturnering er
nu blevet afholdt, og der er kun tilbage for alle juniorerne at træne ekstra
meget i sommerferien for at kunne præstere ekstra godt til næste sæson.
Udover dette behøver mange af spillerne selvfølgelig også en velfortjent
sommerferie.SQO.dk ønsker alle vinderne et stort tillykke med
Danmarksmesterskaberne.Resultater fra turneringen kan ses
HER.