Squash Online

JGP i Sport92 - hvem løber af med sejrene?

March 22, 2012Kasper Svith

I morgen (fredag) begynder Junior Grand Prix’et i Sport92, som løber weekenden over.Sidste weekend var ca. 10 udtagne spillere til German Junior Open, så det skal blive spændende at se, om disse spillere er kommet ovenpå igen fysisk efter en udmattende og lang turnering med deltagere på højt niveau.I DU17/19-rækken er Martin Laursen fraværende grundet sygdom. Dette har betydet, at der er blevet ændret en del i seedningerne. Thomas Laursen fra Kolding er 1. seedet, mens Kasper Svith fra Skovbakken er 2. seedet. Begge spillere var med til ovennævnte turnering, hvor begge spillere virkede til at være tæt på topformen. Særligt Thomas, som kom hjem med et “career best” resultat, da han blev nr. 3 i DU17-rækken. Emil Grooss fra Skovbakken og Christian Steffensen fra Birkerød er 3/4 seedet i rækken. Blandt seedningerne 5-8 finder vi en ny i dette seedningslag, Emil Vogt fra Birkerød. Udover ham finder man også Sebastian Korsgaard, som denne turnering er på hjemmebane, Niclas Dissing fra KSK og Christian Jæger fra Kolding i samme seedningslag.I PU17/19-rækken kommer slaget om sejren højst sandsynligt til at stå mellem tre spillere. Mathilde Lauridsen fra Thy, Christine Christoffersen, Herlev/Hjorten og Line Falsig fra Kolding. Ved German Junior Open spillede Mathilde og Christine en tæt kamp, som Mathilde dog formåede at vinde med hele 3-0 på trods af, at Christine havde sætbolde i både 1. og 3. sæt. Blandt konkurrenter til at true ovennævnte finder vi de unge U15 piger, som igen spiller i PU17/19-rækken, Sarah Lauridsen fra Thy og Caroline Christiansen fra Birkerød samt Maria Frandsen fra Herlev/Hjorten.I DU15 ligner det på forhånd en finale mellem Magnus Laursen og Rasmus Gyde, eftersom Tobias Vogt netop er rykket op i DU17/19-rækken, da han havde fødselsdag tidligere denne uge. Sidst Magnus og Rasmus spillede blev det til en 3-0 sejr til Rasmus, men mon ikke Magnus hungrer efter en revanche. Sqo.dk spår en tæt finale mellem de to spillere, som evt. kunne blive afgjort i et 5. sæt.I PU15 ser det unægtelig ud som om det bliver gengangere i finalen i form af Camilla Kejlberg fra Struer og Elizabeth Zornig fra samme klub. Disse var også i finalen ved sidste JGP i OSC, og det er på forhånd svært at se de 3/4 seedede spillere Simone Dissing fra KSK og Sofie Mygland fra Birkerød true de unge Struer spillere.I drengenes U13-række er Julius Bjerre Fuglsang fra Birkerød 1. seedet, mens Steen Sjørslev fra Herlev/Hjorten er 2. seedet. Tobias Jensen fra Thy og Mohanad Aboud fra Skovbakken er 3/4 seedet. Julius vandt sidste turnering, og sqo.dk spår også en komfortabel turneringssejr til den unge Birkerød spiller denne turnering.I PU13 er det næsten blevet for vane efterhånden at 1. seedede Ida Schjøtt fra Gram vinder sin række. Hun ligner også en sikker vinder i denne række, da hun tidligere ikke er blevet presset voldsomt af de andre spillere i rækken. Sqo.dk spår derfor endnu en turneringssejr til Ida.I DU11 er Tobias Weel 1. seedet, og han ligner en meget mulig vinder, specielt fordi den normale 2. seedede spiller fra Birkerød, Emil Bjerre Fuglsang er fraværende denne turnering. To mulige konkurrenter til Tobias kunne være 2. seedede Jonas Korsgaard fra Kolding og Martin Tranholm fra Skovbakken. Sqo.dk spå en finale mellem de to Skovbakken spillere, som Tobias trækker sig sejrrigt udad.Information samt lodtrækning og resultater kan ses på: http://sport92squash.dk/2012/tournament.php