Squash Online

Hansen slået i hovedrunden ved Matamata Open, New Zealand

August 23, 2012Kasper Svith

Line Hansen er ude af turneringen $35k Matamata Open i New Zealand, efter nederlag til verdensranglistens nr. 13, Joelle King fra New Zealand på 3-0 (11-3, 11-8, 11-8).Efter sine to turneringssejre tidligere på måneden har Line Hansen måttet sande, at den absolutte verdenselite i kvindesquash er lidt over hendes niveau pt. Danskeren klarede sig ellers igennem kvalifikationen uden de store problemer efter sejr på 3-1 (11-5, 11-9, 5-11, 11-5) over new zealandske Amanda Landers-Murphy, som er nr. 45 på verdensranglisten. Om sin sejr i kvalifikationen udtaler Line følgende til Squashsite:

“Det var lidt en sjov kamp. Hun havde tydeligvis problemer med en skade, og efter jeg vandt 1. sæt komfortabelt droppede jeg intensiteten og hun formåede at komme tilbage i kampen. Jeg ser frem til at spille mod Joelle (King, red.) - vi har ikke spillet i evigheder.”

Line Hansen

I hovedrunden var Hansen så en smule uheldig med lodtrækningen, idet hun trak den 4. seedede Joelle King (NZL), som altså blev endestationen for danskeren. Havde Line derimod mødt en lidt lavere seedet spiller, kunne udfaldet måske have været anderledes. Om ikke andet burde Lines kvalifikation til turneringen give hende relativt gode ranglistepoint.