Squash Online

Grand Prix turnering i Birkerød: Fredag

January 02, 2015Rasmus Jessen

Førstedagen i Birkerød er ved at finde sin ende. Hvis informationerne fra rygtebørsen skulle holde stik, så er der over 100 spillere, som har tilmeldt sig denne tilbagevendende turnering, hvilket medførte at et par stykker røg på en venteliste. Det er et utroligt flot deltagerantal, og igen et tegn på den positive udvikling der er i squash Danmark, i øjeblikket.

Herre Mester

i Herre mester røg Morten Wiegandt ud til Michael Frilund. Morten var tydeligt svækket af et hold i ryggen, men når det er sagt, så spillede Michael en fantastisk kamp.

7-11 11-5 11-2 11-7 (3-1)

Kristian Frost besejrede Thomas Laursen med 3-1 i sæt. Det var en kamp af høj kvalitet, hvor den unge koldingenser formåede at presse den regerende danmarksmester.

11-9 11-6 6-11 11-8 (3-1)

Rasmus Jessen besejrede den hårdtslående Christian Steffensen på sin hjemmebane, med 3-2 i sæt. Momentummet vekslede mellem de to spillere, men i sidste ende tog Rasmus sejret i hus. Christians kill shots vakte ellers Herlev drengen store problemer i det meste af kampen.

9-11 11-9 11-3 10-12 11-6 (3-2)

Lau Kiehn mødte reverse-boastens mester, Kristian De Silva fra skovbakken. Lau viste sig for stærk kampen igennem, det var kun andet sæt som Kristian måtte få. Kampen endte 3-1 til Lau

11-5 10-12 12-10 11-3 (3-1)

Dame Mester

Den eneste seedningsmæssige overraskelse i dame mester, er at Rikke Holm fra Herlev, formåede at slå den unge Caroline Lyng fra Birkerød. Hun endte med at vinde kampen med mindst mulig margin i femte sæt.

7-11 11-5 11-4 8-11 12-10 (3-2)

Sally Skaarenborg, kæmpefavoritten ved denne turnering, vandt sin kamp sikkert 3-0 mod Ditte Nielsen.

11-4 11-7 11-6

Sissel Trap vinder ligeså overbevisende i opgøret mod Line Dansbo fra KSK.

11-4 11-2 11-4

Cecilie Mayer, som er 2. seedet ved denne turnering, viste ej heller ingen slinger i valsen da hun slog Trine Schneider 3-0 i sæt.

Semifinalerne ser således ud i morgen:


Kristian Frost vs. Lau Kiehn

Rasmus Jessen vs. Michael Frilund


Sally Skaarenborg vs. Sissel Trap

Cecilie Mayer vs. Rikke Holm


I Herre A gik alle favoritterne videre. Sebastian Korsgaard, som første seedede, måtte ud i noget af en gyser mod junioren Jens-Christian Wegeberg. Den ender ud i en tie-break i femte sæt, efter at Sebastian havde været bagud i store dele af sættet. Alligevel formåede han at lukke kampen til sidst. Denne kamp var yderst seværdig, og de to jydske drenge leverede en flot omgang squash.

11-13 11-5 8-11 11-8 12-10

Gustav Hansen overkom den venstrehåndede Jan Laursen med 3-1 i sæt. Det var en rigtig spænende kamp, hvor Gustav snuppede 4 sæt med 12-10 lige foran næsen på Jan.

11-8 11-8 7-11 12-10

Jacob Poulsby fra KSK slog Flemming Stoltz fra Herlev, med 3-1 i sæt.

11-2 11-9 9-11 11-3

Den anden seedede, Magnus Laursen, måtte desværre trække sig efter at føre 1-0 i sæt, da han ligesom Morten, oplevede hold i ryggen. Dette sende Jonatan Clausen direkte til semifinalen i morgen.



Squash Online © 2025