D. 22/10 er vi i Thy Squash vært for en seniorturnering, hvor vi har plads til 30 spillere. Allerede nu står vi dog i det luksusproblem at vi er oppe på 33 tilmeldte, med en uge tilbage af tilmeldingsfristen, hvor der helt sikkert vil komme endnu flere tilmeldinger, heraf er kun 8 fra egen klub, dvs. 22 spillere udefra til en cupturnering!

Vi i Thy og ikke mindst mig selv, pavestolt over den enormt store interesse i vores voksende lille turnering, som kun er blevet større og større. Jeg mindes ikke der gennem de seneste år har været en cupturnering på samme størrelse, det er i hvert fald flere år siden der har været for mange tilmeldinger til en turnering, så ledelsen har været nødsaget til at frasortere spillere.

Når jeg læser reglerne i gennem for ledelse af squashturneringer, bliver jeg mildest talt chokeret over §4,i som lyder;

“Hvis der tilmeldes flere spillere, end der er plads til i turneringen, begrænses deltagerantallet på baggrund af placering på Danmarksranglisten startende fra de lavest placeredeog tilmeldingsgebyr returneres.”

I min optik er det en vanvittig regel, at frasortere de dårligste. Det kan da ikke være rimeligt at de der har været hurtigst ude og har tilmeldt sig i god tid, ikke må komme med fordi de ganske enkelt ikke er “gode nok”.

Som turneringarrangør for turneringen i Thy, synes jeg bestemt ikke det er fedt og skulle være bøddel og fortælle nogle spillere at de desværre ikke kan komme med til vores turnering, fordi de ikke er “gode nok” og de “bedste spillere” har første ret.

Hvis det virkelig kan været rigtigt at de skal frasorteres, så forstår man da udmærket godt at de lavest placerede spillere ikke har den store lyst til at deltage i seniorturnering hvis de alligevel bare risikere at få smidt en spand kold vand i hovedet og bliver frasorteret.

I min optik er det klart mest retfærdigt og logisk at de første tilmeldte har førsteret, specielt i cupturneringer, som jo er til for bredden!

Vil meget gerne høre om der er nogle gode argumenter for at frasortere de “dårligste”..

Mvh.
En meget frustreret turneringsarrangør i Thy.