April 14, 2012 — Benjamin Dornfeldt
Herrenes kvartfinaler er netop færdigspillet og ingen overraskelser meldte sig. Dog var kampen mellem Morten W. Sørensen og Thomas Laursen værd at bide mærke i, da den unge komet spillede en rigtig god kamp mod Sørensen.Første kvartfinale blev spillet mellem Kristian Frost og Andreas Lambert. Frost der af SQOs brugere er spået som vinder af dette års DM gav ikke hans tidligere klub kammerart meget at komme efter.Trods gode lange dueller, hvor Lambert til tider styrede Frost rundt på banen, så var det Frost, der i sidste ende formåede at lukke boldene. Selvom Lambert kæmpede bravt, så var Frost hele tiden et enkelt skridt foran.Kristian Frost vs. Andreas Lambert - 3-0Thomas Laursen overraskede i går, ved at slå Tobias Pørtner ud af dette års DM. Den unge junior skulle i kvartfinalen bide skeer med den tidligere danmarksmester Morten W. Sørensen. Den unge underdog viste rigtig gode takter og første sæt, et særdeles velspillet og underholdene sæt, endte 11/9 i Mortens favør.I andet sæt fik Morten sat tempoet op og fik lagt et større tryk. Det højere tempo og større tryk betød at den unge Laursen til tider så ud til, at være presset på konditionen. Trods det høje tempo formåede Laursen stadig at spille en utrolig god omgang squash, hvor han pressede Sørensen. Det var dog ikke helt nok og Sørensen tog andet sæt med 11/7.I tredje startede Sørensen som lyn og torden og kom hutigt foran 3-0 mod en, hvad det så ud til, træt Thomas Laursen. Laursen kom dog tilbage og fik bragt sig på 4-3. Herefter så Sørensen sig ikke tilbage og kunne sikkert sikre sig tredje sæt og dermed kampen med cifrene 11/5. Laursen fik for alvor vist, at han er en “upcomming star”.Morten W. Sørensen vs. Thomas Laursen 3-0Thomas Pilak var af favoritterne udnævnt som en mulig “dark horse”. I hans kvartfinale stod han over for 1. seedet Rasmus M. Nielsen. Pilak gjorde en god figur kampen igennem og spillede med i Nielsens høje tempo. Trods godt spil fra Pilaks side, havde han ikke meget at gøre mod en utrolig velspillende Rasmus Nielsen. Dermed blev det til en 3-0 sejr til Nielsen og ingen overraskelser ved dette DM.Rasmus M. Nielsen vs. Thomas Pilak 3-0Caspar Grauballe var stor-favorit i kampen med Frølund. Han gjorde da også kort process og vandt kampen hurtigt 3-0.Christian Frølund vs. Caspar Grauballe 0-3Der er nu lagt op til to spændende semifinaler, der ser ud som følgende:Rasmus M. Nielsen vs. Caspar GrauballeKristian Frost vs. Morten W. SørensenVi vil holde jer løbende opdateret når kampene går i gang.