Squash Online

England viste klassen mod Danmark

May 02, 2012Kasper Svith

Som mange nok havde forventet, viste det engelske landshold sig for stærke for det danske landshold, som tabte kampen med 4-0. Der var dog visse lystpunkter at spore for danskerne. 1. single, Kristian Frost, som skulle op imod verdens nr. 1, James Willstrop, bed godt fra sig og fik 8 point i hvert sæt. Kristian måtte dog se sig slået med 3-0, men at tabe med 11-8, 11-8, 11-8 må siges at være tilfredsstillende. Et yderligere lyspunkt for danskerne var Morten W. Sørensen, som på flot vis formåede at tage et sæt fra Englands 3. single og verdens nr. 10 Darryl Selby. Morten vandt 3. sæt og tabte herefter 4. sæt og dermed kampen 3-1. 4-0 nederlaget er på ingen måde en katastrofe for Danmark, da England er storfavoritter til at vinde EM.De to lande, som Danmark derimod skal slå for at komme i en evt. semifinale, tørnede i dag sammen på centre court i Nürnberg. Kampen mellem Tyskland og Holland blev en kamp hvor 3 ud af 4 tyskere leverede varen. Unge Raphael Kandra, som vi tidligere har set i den danske elitedivision for Kolding, skuffede en lille smule, da han tabte 12-10 i femte sæt til Piedro Schweertman. Tyskernes 1. single Simon Rösner (verdens nr. 19) leverede dog et rigtig flot resultat, da han slog Laurens Jan Anjema (verdens nr. 9) i 3 sæt. Tyskland vandt dermed kampen 3-1I morgen møder Danmark Holland kl. 11.30, mens danskerne senere skal spille mod Tyskland på centre court kl. 17.30, hvilket betyder, at det er muligt at se denne kamp på livestream. Begge kampen er vitale og uhyre vigtige at sikre for Danmarks videre avancement. Vindes begge kampe, burde Danmark være i semifinalen, forudsat at England vinder begge deres kampe.Resultater fra EM kan findes på den officielle hjemmeside her:http://etc2012.squash-events.de/index.php?option=com_content&task=view&id=3&Itemid=23Squashsites dækning af EM’et kan findes her:http://www.squashsite.co.uk/2009/etc2012.htmLink til live-streaming er her:http://www.squashsite.co.uk/2009/etc2012live.htm