Squash Online

El Shorbagy vinder Columbia Open

February 23, 2016Kristian Frost

Mohamed El Shorbagy leverede endnu en gang en toppræstation ved Columbia Open 2016, hvor han vandt sin 19. PSA-titel. Turneringen var en $115K-turnering, hvilket var den første af sin slags og den største PSA-turnering nogensinde på sydamerikansk jord.

Allerede fra kvalifikationen var der hårde og tætte kampe, som tydeligt bar præg af de nærmest umenneskelige forhold turneringen spillet under. Kvalifikationskampene blev spillet på traditionelle baner, hvorefter hovedrunden blev rykket til en showcourt midt i den gamle bydel i Cartagena.

De første overraskelser kom allerede i første runde, hvor Tom Richards slog Ryan Cuskelly 3-0. Det var tydeligt at Cuskelly blev udfordret på det fysiske aspekt, mens Richards stille og roligt bevægede bolden rundt. Derudover måtte Borja Golan også se sig slået, men anerledes tæt. Golan tabte 3-2 til Marwan El Shorbagy.

Den første gigantoverraskelse kom i kvartfinalen, hvor hjemmebanefavorritten, Miguel Rodriquez, tabte 3-1 til Marwan El Shorbagy. De andre kvartfinaler gik som planlagt og semifinalepladserne bestod derfor af hele fire egypter: Mohamed El Shorbagy, Marwan El Shorbagy, Tarek Momen og Omar Mosaad.

I den øverste halvdel tørnede de to El Shorbagy brødre sammen. Mohamed viste ingen svaghedstegn og vandt en ret uskøn semifinale 3-1. Den ældre Shorbagy udtalte efter kampen at “det aldrig er let at spille mod sin bror og at han ikke altid ville kunne holde ham bagved sig”. Der udspillede sig derimod noget af et drama i den anden semifinale. Momen og Mosaad er nærmest hinandens modsætninger. Momen lynende hurtig, mens Mosaad bruger sin store rækkevidde til sætte et vanvittigt højt tempo.

Momen bragte sig foran 2-0 i sæt, men så gik gassen af ballonen. Mosaad spillede sig stille og roligt tilbage i kampen og Momen virkede mildest talt opgivende. Det hele skulle afgøres i fem sæt, hvor Mosaad trak det længeste strå 11-9.

Finalen blev aldrig den finale man som squashentusiast havde håbet på. Der var store indsving for begge spillere, men det var El Shorbagy der formåede at holde dampen oppe længst. Efter godt en times spil kunne El Shorbagy strække armene i vejret og fejre sin 19. PSA-titel.



Squash Online © 2025