Squash Online

Birkerød banker KSK

November 28, 2012Emil Vogt

I København tog KSK imod Birkerød i et, på forhånd, forventet tæt opgør. Spændingen faldt dog lidt da Mikkel Pedersen var nødsaget til at melde fra grundet en fiberskade. Dette betød at Christian Solgaard erstattede holdkaptajnen, hvilket på papiret ændrede en potential sejr til hjemmebaneholdet. Opstillingen blev som følgende:

1. single: Kristian Frost - Rasmus M. Nielsen 2. single: Tristan Eysele - Morten W. Sørensen 3. single: Christian Solgaard - Michael Frilund 4. single: Casper Kloster - Alex Christensson

Første kryds stod på et brag af en squashkamp, da Kristian Frost fra KSK var oppe imod Rasmus M. Nielsen. Første sæt blev sat i gang af lange dueller og selvom begge spillere så skarpe og hurtige ud på banen, var det Nielsen som tog initiativet og vandt første sæt 11-4. Andet sæt var ren drama for de mange tilskuere som havde fyldt arenaen i KSK. Kristian fik virkelig benene i gang i andet sæt, men trods utroligt hårdt arbejde fra Danmarks suveræn bedste løber, var det Rasmus som fik sig kæmpet til en 10-7 føring. Herfra troede Rasmus at sættet var hjemme, men efter en bold i tinnet og presspil fra Frost endte sættet 16-14 i KSK’s favør. Dette betød at stillingen nu var 1-1. Selvom kampen efter de to første sæt havde rundet en times spil, bød Danmarks nummer et og to hver især på et utroligt velspillet sæt. Kristian tog tredje sæt forholdsvist komfortabelt og det lignede at Rasmus så ud til at være lidt knækket mentalt fik han alligevel hævet sig selv op efter tredje sæt og vandt fjerde. Stillingen var nu 2-2. I femte sæt kom Rasmus godt fra start og tog føringen, men Kristian bragte sig foran 9-8. I de sidste par bolde var det tydeligt på begge spillere at kampen havde været utrolig fysisk, og grundet Nielsens kortere spil vandt han kampen 13-11 i femte.

Andet kampen i første kryds blev spillet på ca. længde af Frost og Nielsens første kamp. Kampen mellem Morten W. Sørensen fra Birkerød og Tristan Eysele fra København blev aldrig interessant. Tristan som har vist et højt niveau i denne sæson fik ikke en god start og Sørensen bragte sig hurtig foran 1-0. Tristan kæmpede hårdt, men der var intet at stille op. Sørensen vandt kampen 3-0 uden de store problemer. Dette betød at Birkerød var foran 2-0 efter de første to singler.

De næste to kampe var Christian Solgaard mod Michael Frilund samt Casper Kloster mod Alex Christensson. Ingen af disse var specialt spændende kampe, dog fik Solgaard til spillet sig et sæt mod Frilund, mens Christensson vandt 3-0.

I andet kryds var der på papiret to spændende kampe tilbage, men kampen mellem Frost og Sørensen blev desværret streget fra tidsplanen, eftersom Frost trak sig grundet fysiske problemer. Nielsen mod Tristan forløb som forventet. Rasmus bragte sig foran 2-0 i sæt. Herfra var det dog syd afrikanerens tur til at vise hvad han kunne. Tristan og Rasmus fulgte hinanden op til 9-9, hvorefter han slog to fænomenale vinderslag. Nielsen var efter dette sæt fuldstændig udkørt, men fik trods den fysiske begrænings hevet en kneben 3-1 sejr i hus. Til sidst var det kun Frilund mod Kloster og Christensson mod Solgaard. Begge disse kampe blev 3-0 til Birkerøds favør, hvilket resulterede i at holdkampen overraskende endte 8-0 til Birkerød.