Jesper Ratzer, verdens bedste racketlonspiller, har netop annonceret, at han lader sig pensionere fra den sport, som han domineret de sidste tre og et halv år. Med et utal af mesterskaber under bæltet lægger han nu kronen fra sig og lader tronen stå tom. Det har været en blanding af nye prioriteter og manglende udfordring, som har været udslaget for racketlonkongen, der er begyndt på et nyt kapitel som familiefar.

Jesper Ratzer har også gjort sig bemærket i squashverdenen, da han på rekordtid har spillet sig op blandt eliten af dansk squash. Vi tog en snak med ham om hans racketlon-exit og for at høre, hvor meget vi kommer til at se ham i squashverdenen.

Du vælger at stoppe din racketlonkarriere nu. Hvorfor?
Jeg har brugt rigtig mange timer på at rejse rundt i udlandet og rigtig mange timer på at træne racketlon. Visse træningspas har krævet disciplin, specielt de sene aftentræninger i bordtennis med juniorer og holdkampene i skumle kældre mod skæve spillere med underlige belægninger. Afkastet af de investeringer har været tiltagende svære at få øje på. Min brændende motivationen for at træne var i starten drevet af håbet og målet om at blive den bedste, og senere blev det jagten efter historiske rekorder. Det seneste stykke tid har jeg dog vundet turneringer uden at blive presset, og ved mit sidste VM vandt jeg helt uden at spille tennis og uden at tabe en eneste disciplin. Sømmet i kisten kom dog, da jeg blev far til lille Konrad, som nu er syv måneder og Scarlett på 5 år, som jeg nu ser som min egen datter (Hans kones datter red.). Det har fuldstændig ændret mit liv og mine prioriteringer.

Føler du ikke, at der var mere at opnå i den sportsgren?
Der er altid mere man kan opnå og altid flere rekorder at slå. Finske Mikko Kärkkäinen vandt eksempelvis seks VM-titler i single, og svenske Magnus Eliasson vandt 37 internationale turneringer i single. De rekorder har jeg ikke overgået, men det kan jeg godt leve med.

Du har jo fungeret som en ambassadør for sporten. Kommer du slet ikke til at have noget med racketlon at gøre mere?
Jeg tror desværre ikke, jeg kommer til at have mere med racketlon at gøre. Jeg kommer dog stadig til at følge med i sporten, og jeg vil nok aldrig stoppe med at have de klassiske nørdede racketlon-samtaler om ”estimerede scorer” mellem to spillere, der skal mødes.

Du vil stadig spille squash. Hvad er dine ambitioner der?
Jeg har ikke formuleret nogle mål endnu, da jeg ikke ved, hvor meget tid jeg har til at træne næste år. I første omgang vil jeg derfor nøjes med at blive ved med at udvikle mit squash. Hvis jeg finder tid til at træne godt næste år, så går jeg efter at rykke fra den klynge af spillere der ligger under Kristian Frost, Rasmus Møller og Lau Kiehn.

Hvad er det næste, som du skal være verdensmester i?
Who knows. Måske opfinder jeg en helt ny sportsgren. Jeg har også prøvet at udfordre Mads Jepsen i ricochet, men han tør ikke spille mod mig. Jeg er også begyndt at klatre lidt, men der er løbet nok kørt i forhold til at blive verdensmester.

Hvor mange turneringer nåede du at vinde, og i hvor lang tid har du været ubesejret?
Jeg nåede at vinde 79 turneringer i det hele, hvoraf 35 af dem var i single. Jeg var ubesejret i 3,5 år. Det svarer til 26 turneringer i træk, eller 109 kampe i streg. Jeg tabte kun to kampe efter mit VM nederlag i 2011, og det var semifinalen mod svenske Stefan Adamsson til VM i 2012, og semifinalen mod Kasper Jønsson i 2013 til King of Rackets.

Fik du opnået alt det du ville?
Ja pretty much. Jeg har i hvert fald opnået en række unikke rekorder, som bliver  svære at slå i fremtiden. Blandt andet vandt jeg alle fire VM titler inden for det samme år. Derudover føler jeg, at jeg har opnået mit største og vigtigste mål, nemlig at blive den bedste racketlonspiller nogensinde.