Tredje omgang af elitedivisionen i denne sæson er nu overstået. Nu er der kun en enkelt eliterunde tilbage inden, at klubberne tørner sammen i slutspillet, som igen i år spilles i Herlev.

Skovbakkens herrer gjorde sig særligt bemærkede ved at vinde en spændende holdkamp over Herlev, og det sikrede holdet fra Aarhus førstepladsen i ligaen. Lau Kiehn slog endnu engang Rasmus Møller og Thomas Pilak slog Kristian DS, men skovbakken bed igen ved at vinde de to nederste singler. Her slog Sebastian Korsgaard Herlevs tredjesingle Rasmus Petersen og den unge Magnus Laursen slog Theis Houlberg.

Birkerød med Cameron Pilley i spidsen ligger kun et enkelt point bag Skovbakken på nuværende tidspunkt. Holdet fra nordsjælland slog KSK med 3-1 i kampe, hvor kun Thomas Laursen, der er tredjesingle, tabte til den tyske Lucas Wirths fra KSK. Cameron Pilley mødte også engelsk Joshua Masters i en spændende kamp, hvor de hhv. ligger nr. 18 og 53 på PSA-ranglisten, men her løb Pilley med en komfortabel 3-0 sejr. Casper Kloster fik også presset svenske Alex Christenson ud i en spændende 5-sætter, hvor Alex til sidst trak fra og vandt det afgørende sæt med 11-3.

City Squash spillede to kampe ved denne runde, og det meget amputerede hold fra Amager tabte begge kampe med 4-0 til KSK og Skovbakken. Både Mikkel Pedersen, Mads Korsbjerg og Danny Knudsen har ikke været på holdkortet de sidste par måneder hos City Squash.

Spændingen, om hvem der ender som nr. 1 i rækken, stiger! Men på nuværende tidspunkt, har Birkerød og Herlev spillet en kamp mindre end Skovbakken, så der er stor sandsynlighed for, at et af de to andre hold nupper føringen ved den fjerde eliterunde, som skal spilles i Birkerød. Den der slutter som nr. i ligaen efter den fjerde og sidste eliterunde, får muligheden for at vælge, hvem de vil møde i semifinalen ved slutspillet.

På damesiden ligger Kolding og Birkerød også meget tæt. Birkerød slog Kolding med 2-1 i kampe i weekenden, men det er stadig Kolding, som fører ligaen, men de er har også spillet en kamp mere end de andre hold. Så spændingen hos damerne i elitedivisionen er også stigende, selvom de andre hold har svært ved at følge med toppen.

Holdplaceringer Herrer

 SNr Hold Kampe V U T Points Kampe Sæt Bolde
 1 Skovbakken (H)  6  3  1  2  19 15–9 53–30 795–643
 2 Birkerød (H)  5  3  2  0  18 14–6 50–28 757–627
 3 Herlev/Hjorten (H)  5  3  2  0  17 14–6 45–29 689–603
 4 KSK (H)  6  2  1  3  15 12–12 43–46 771–792
 5 City Squash (H)  6  0  0  6  1 1–23 13–71 548–895

Holdplaceringer Damer

 SNr Hold Kampe V U T Points Kampe Sæt Bolde
 1 Kolding (D)  6  5  0  1  20 15–3 46–12 600–378
 2 Birkerød (D)  5  4  0  1  16 12–3 38–12 514–364
 3 Skovbakken (D)  5  2  0  3  8 6–9 23–30 425–478
 4 Herlev/Hjorten (D)  5  2  0  3  7 5–10 20–34 424–483
 5 City Squash (D)  5  0  0  5  1 1–14 5–44 267–527

 

Alle resultater fra eliterunden kan ses på squashportalen.