Der er efterhånden gået en uge siden VM for herrer blev afviklet, og vi har på redaktionen haft mulighed for at sunde os ovenpå et fantastisk VM. Karim Abdel Gawad overraskede alt og alle og løb med sejren ved verdens største og mest prestigefulde squashturnering.

Mange sidder nok tilbage og tænker: Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre? Hvis man kigger på Gawads resultater i den første del af sæsonen, så er det faktisk ikke den helt store overraskelse alligevel.

Gawad spillede tilbage i august måned i finalen ved Hong Kong Open, hvor han tabte i en tæt kamp til Ramy Ashour. Det gav Gawad en helt anden tro på sig selv, og hans spil løftede sig usete højder under turneringen, men det var først efterfølgende, at han har præsteret på et højt og stabilt niveau igennem en hel turnering. I forrige måned troede alle squashfanatikere, at Gawad havde nået sit absolut højdepunkt i sin karriere, da han vandt Al-Ahram Open. Det er en såkaldt PSA 100, hvilket er niveauet lige under Super Series-turneringerne. Gawad blev udråbt til den kommende stjerne, men det er alligevel lang vej fra PSA 100 til World Open…

Forud for VM var rigtig rigtig mange ting, der talte imod Gawad som sejrherre. Gawad kom blandt andet i halvdel med Mohamed El Shorbagy og Nick Matthew. På daværende tidspunkt havde Gawad ikke slået El Shorbagy på PSA-touren. Derudover havde Gawad aldrig spillet sig videre fra kvartfinalen ved et VM.

Under turneringen flaskede alt sig for Gawad. Det var til trods for, at Gawad præsterede på et uhørt lavt niveau i første runder. I første runde mødte han engelske Nathan Lake, hvor han hurtigt kom bagud 0-2. Gawad kom dog tilbage og spillede sig i anden runde. Der ventede Mohamed Abouelghar. Endnu en test, hvor Gawad var i kæmpe problemer. Gawad endte dog med at vinde 11-9 i femte. Derfra var der ikke mange, der troede, at Gawad kunne stå med trofæet til sidst.

I tredje runde stod Gawad overfor Max Lee fra Hong Kong. I følge bookmakerne var Gawad favorit, men var det virkelig sandheden? Gawad startede sløvt, uden tempo, og han virkede mildest talt uoplagt. Han kom bagud 0-1. Lee var ovenpå, men det ændrede sig fuldstændigt i andet sæt. Gawad løftede sit niveau. Han spillede fantastiske længder, der blev krydret med endnu bedre drops. Lee var chanceløs i de sidste tre sæt.

Egypteren stod nu overfor engelske Matthew, der tre gange tidligere havde vundet VM. Der var kæmpe forventninger til kampen, og mange havde faktisk Matthew som favorit. Det stod hurtigt klart, at Matthew ikke var på toppen og tydeligt hæmmet af sygdom. Gawad sejlede direkte videre og ind i semifinalen, hvor El Shorbagy ventede.

Nu måtte det være slut for den unge og fremstormende egypter, men han ville det anerledes. Derudover vidste Gawad godt, at Shorbagy mildest talt er mentalt ustabil, når det gælder VM – og denne gang var ingen undtagelse. Der blev spillet i et vanvittigt tempo og squashmæssigt nok noget af det bedste, der er set i meget lang tid. Gawad flyttede Shorbagy rundt efter behag, og Shorbagy begyndte så småt at virke træt. I femte sæt tog Shorbagy en skadespause bagud 1-6. Gawad havde nu rigtig gode kort på hånden, og han lukkede aldrig Shorbagy ind i femte sæt. Gawad spillede sig derfor i sin første VM-finale. Det havde ingen set komme.

I den anden halvdel udviklede tingene sig nærmest lige så dramatisk. Ramy Ashour og Greg Gaultier skulle have mødt hinanden i den anden semifinale, men Gaultier pådrog sig en skade under kvartfinalen og måtte trække sig. Ashour var derfor direkte i finalen og dermed fuldstændig frisk.

Spændingen var nærmest uudholdelig inden kampstart. Squashens wonderkid, Ramy Ashour, var udråbt til den helt store favorit, og Gawad var ikke spået nogen chancer i finalen. Ashour startede som lyn og torden. Gawad virkede tung og meget uoplagt. Ashour tog første sæt uden de store problemer – men nu skete der noget. Gawad vågnede. Gawad leverede en tæt på fejlfri præstation i andet sæt, hvor han styrede alt spil. Ashour måtte grave dybt, spurte efter fantastiske drops og redde døende længder. Momentum havde skiftet, og Gawad var nu i føretrøjen. Gawad styrede også spillet i tredje sæt og bragte sig foran 2-1. Det var nu Ashour, der virkede træt og tung. Ashour kom ud til fjerde sæt og forsøgte at øge tempoet og tog initiativet, men så skete det – det alle havde håbet IKKE ville ske. Midt under en lang duel tog Ashour sig til baglåret, det famøse baglår. Han stoppede op, kiggede rundt, forsøgte at stødte på benet, men det var tæt på umuligt. Skulle VM-finalen afgøres på denne måde? Ashour fik 3 minutters skadespause, men han kom aldrig tilbage på banen. Karim Abdel Gawad havde gjort det umulige. Han var nu verdens bedste squashspiller.

Det var en trist og forfærdelig måde at vinde et VM på, men Gawad var den rigtige vinder. Han leverede på et uhørt højt niveau igennem de sidste runder af turneringen. Han var ikke påvirket af turneringes betydning. Han var faktisk bare den bedste.