Sideløbende med World Open for herrer afholdes der en $50K for damerne, hvor Line Hansen stillede til start. Hansen havde svære betingelser, men gjorde god figur.

Lodtrækningen var langt fra den danskeren havde ønsket, og endnu en gang stod hun overfor Nicol David. Vi skal kun tilbage til US Open til oktober måned for at finde deres seneste opgør, hvor Hansen blev slået 3-0.

Denne gang fik desværre ikke et andet udfald selvom Hansen leverede en godkendt indsats. Første sæt var tæt, og Hansen skabte store problemer for David. Specielt danskerens skarpe boast fra forhånden gjorde ondt på malayen. David trak fra til allersidst i sættet og sikrede sig en 1-0 føring.

Derfra havde David et godt tag på danskeren, men Hansen kæmpede ufortrødent videre. David tog også andet sæt og foran 6-0 i tredje kunne David se målstregen. Hansen kæmpede sig tilbage i sættet og endda foran 8-7, men David spillede de sidste point til perfektion, og danskeren måtte se sig slået 3-0.

Godkendt præstation af Hansen, der forhåbentligt kan se frem mod nye udfordringer med oprejst pande.