Et nyt lavpunkt blev nået for de danske Grand Prix-turneringer, da blot 8 spillere stillede op til årets andet af slagsen i Kolding. Sportligt blev turneringen dog en optur for Mathilde Lauridsen og Rasmus M. Nielsen, der begge tog vigtige skridt i forhold til deres konkurrenter.

De danske turneringsarrangører får flere og flere grå hår i hovedbunden, når de kigger på deltagertallene for turneringer. Den nedadgående kurve, der i mange år har været en varm kartoffel i de danske squashkredse, ser ud til fortsat at være en glohed udfordring, hvilket igen i sidste weekend blev understreget, da blot otte spillere meldte sig til Kolding Grand Prix. Tallet markerede et nyt lavpunkt for turneringssquashen, hvor også juniorturneringerne bløder deltagere.
Lørdag stødte yderligere 20 spillere til i Kolding, da der her blev afholdt et Cup, men et samlet tal på 28 ændrer ikke på, at udfordringen i den grad er så stor, at turneringssquashen i nogle områder måske er truet på sin eksistens.

På banerne blev turneringen en stor optur for Mathilde Lauridsen, der efter et væld af forsøg endelig fik skovlen under sin klubkammerat Sally Skaarenborg. Gang på gang har folk troet, at det nu var tid til et skift i styrkeforholdet, men Skaarenborg har holdt stædigt fat i håneretten – indtil lørdag d. 8. oktober, hvor Mathilde endelig fik vippet udfaldet til egen fordel med en 3-0 gevinst og medfølgende turneringssejr.

Hos herrerne blev Rasmus M. Nielsen vinderen af sin anden Grand Prix-turnering af to mulige, da han besejrede Lau Kiehn med 3-1. Dermed ligner han allerede nu et rigtig godt bud på en samlet vinder af denne sæsons Grand Prix-ræs.

Sportsligt fik vi altså nogle interessante svar i forhold til topspillernes styrkeforhold – svaret på, hvad vi kan gøre for at sikre dansk turneringssquashs fremtid blafrer stadig i vinden…