Sikke en overskrift og overraskelse det ville være, hvis Morten Sørensen, danmarksmester fra 2013, formåede at forvandle sidste turnerings sølvmedlaje til guld. Kristian Frost har ikke tabt en officiel kamp til Morten i ca 3 år og har været ubesejret på danske grund i halvandet år.

Om Morten W Sørensen formår at leve op til overskriften: At slå storfavoritten og Danmarks pt. suverænt bedste squashspiller, Kristian Frost, bliver nok lidt af en udfordring for City Squash’s kaptajn. Ikke desto mindre er det altid underholdende når netop Kristian Frost og Morten Sørensen står overfor hinanden i en finale, og Morten er kendt for at kunne presse spillere på PSA niveau. I hvert fald får vi en toptunet Kristian Frost som i disse dage er meget tæt på et absolut form peak ifm det kommende World Open i squash og alt andet end en sejr vil være skuffende for den ambitiøse atlet. På den anden side har vi Morten Sørensen som for nyligt slog Caspar Grauballe med 3-0 og virker i god form, og dertil er en erfaren herre.

Nu er turneringen ikke startet endnu og deraf er semifinalerne heller ikke spillet. Alt andet end Morten Sørensen imod Kristian Frost i finalen vil dog være en mindre overraskelse. Michael Frilund får comeback og det er spændende at se om han kan nærme sig fortids storform hvor han spillede i den absolutte top herhjemme. Senest er han set en del gange på ad-hoc basis når Birkerød har haft brug for en hjælpende hånd, og Frilund har der stort set ryddet bordet hver gang mod ellers stærke spillere som Thomas Laursen, Lau Kiehn, Rasmus Jessen mfl. Iflg SQO.DK kilder er Frilund dog et pænt stykke fra storformen.

Desværre er deltagerantallet til denne event helt nede på 32 spillere, og i de bedste rækker afbud fra spillere som Rasmus Nielsen, Caspar Grauballe, Rasmus Jessen, Thomas Laursen, Mikkel Pedersen. På de sekundære pladser og kæmpende for den eftertragtede DK-ranking no5 og mulig landsholdsplads til EM på hjemmebane i Herning, ser SQO.dk Michael Frilund, Lau Kiehn, Tobias Pørtner, som de spillere der kommer til at kæmpe nogle hårde dyster med en lille fordel til Frilund.

På damesiden er der Line Hansen som stadig er i en klasse for sig og ligeledes Sally Skaarenborg på 2.pladsen som også er i en klasse for sig. Sally formåede dog sidst at presse Line i et af finalesættene i Grand Prix’et i City squash. Bine Lind er tilbage i deltagerfeltet og det skal blive spændende at se om hun kan finde tilbage til sin form før en lang række skader satte ind.

Følg med på Facebook under turneringen og husk nu at like vores side hvis du ikke allerede gør det.