Den 21.-24. august blev der for 14. gang afholdt VM i Racketlon. Eventet blev afholdt i Surrey Sports Park i Guildford, London og der deltog i alt 465 spillere fra 26 forskellige lande.

I første runde mødte jeg Bulgariens næstbedste squashspiller Nikolay Angelov, og lagde ud med en halv skidt bordtennispræstation, hvor jeg ikke havde ordentligt styr på hans underlige knopbelægning og serverytme. Jeg endte dog med at vinde sættet tæt, og da jeg også slog ham i squash var kampen overstået.
I anden runde mødte jeg den tidligere svenske ATP-tennisspiller Christian Wall, hvor jeg igen spillede en shaky omgang bordtennis. Jeg endte med at tabe sættet, men fik igen lukket kampen på baggrund af en rigtig solid badminton- og squash præstation.

I kvarten ventede Joey Schubert fra Østrig, som tidligere har været top 3 i verden. Han er en god all-round spiller, som svinger meget i sine præstationer, men som også har et højt topniveau. Her spillede jeg en rigtig god kamp fra start til slut, og vandt uden tennis efter at have vundet de 3 første discipliner.

I semifinalen mødte jeg endnu en Østriger, den altid toptrænede Michi Dickert, som oprindeligt kommer fra bordtennis. Det fik jeg også at føle, da jeg i en ellers rigtig velspillet kamp kun fik tilsjusket mig 13 point. Vi havde lange dueller hvor jeg både blokkede og loopede flere gange, men han lavede bare ikke nogen fejl. Igen blev jeg reddet af min badminton og squash, hvor jeg efter 21-4 og 21-9 sejre, kun havde brug for 1 point i tennis.

Finalen var en gentagelse af sidste års finale, hvor jeg igen skulle møde min gode ven og træningsmakker Kasper Jønsson. Kasper havde på sin vej til finalen slået både 2011 og 2012 verdensmestrene ud, og så mere skræmmende ud end nogensinde før. Specielt hans bordtennis og squash så bedre ud end nogensinde. På sin vej havde han blandt andet vundet i bordtennis over den belgiske bordtennisspiller Peter Duyck, og spillede i semifinalen helt lige med svenske Stefan Adamsson i squash. Kasper og jeg har tidligere spillet i samme badmintonklub og på samme hold i ca 2-3 år. Vi har trænet tennis sammen hver sommer de sidste 7-8 år. Vi har trænet bordtennis sammen i gennemsnit hver anden dag de sidste 4 år, og har også trænet adskillige timers squash sammen. Finalen var derfor præget af taktiske valg fra start til slut.

I bordtennis vidste jeg at Kasper ville forsøge at ”kina-rulle” med baghånden inde over bordet på alle mine omvendt-server. Jeg forsøgte derfor at placere dem længere over mod forhånden, og lægge mere underskru i. Det prællede dog af på ham, og jeg startede derfor en del af mine servedueller i defensiven med at skulle blokke. Så forsøgte jeg at serve ham langt i baghånden i håbet om at fange ham der, men der var han god til at læse det, gik ”rundt om hjørnet” og loopede med forhånden. På trods af en god præstation, specielt rent taktisk, endte jeg med at tabe bordtennis 13-21, og kampen var nu fuldstændig åben.

I badminton vidste jeg at Kasper ville forsøge at forkorte duellerne ved at angribe mod linierne og spille tæt på nettet. Jeg forsøgte derfor at holde god længde på baglinien, spille meget ind i banen, og undgå at løfte for meget. Til min store frustration havde han dog god succes med at slå igennem min defensiv alligevel. Sættet endte 21-15.

I squash lagde jeg ud med nogle nervøse overtændte fejl. Jeg vidste at jeg var nødt til at vinde squashen forholdsvist sikkert, da jeg formentlig ikke ville kunne vinde tennis. Jeg vidste at Kasper havde spillet nogle hårde kampe, og at han måtte være mør. Jeg lagde derfor ud i et højt tempo, som desværre også medførte nogle upræcise slag og åbninger. Ved 7-7 mærkede jeg at han begyndte at halte lidt efter, og kunne atter se min vej til sejren. Sættet endte 21-11, og jeg var således +7 inden tennis. Det betød at jeg skulle bruge 15 point i tennis for at vinde.

I tennis lagde jeg ud med 2 servevindere, men fulgte hurtigt op med en dobbelfejl. Jeg kunne mærke vinden var med mig, og fik presset Kasper til nogle løse slag som jeg med god succes fik approachet. Ved byttet førte jeg således 11-7. Da jeg kom om på modvind siden, byttede rollerne fuldstændigt om, og jeg blev presset fuldstændigt i bund. Det føltes som om jeg ikke kunne vinde et point, og forsøgte lidt desperat at approache nettet på nogle halvskidt angreb. Kasper kæmpede sig op på en 12-17 førring, og det var nu helt lige igen. Efter nogle lange tætte dueller fik jeg holdt hovedet koldt og vandt den sidste bold ved 15-17. Puha en vild finale. Jeg var presset fra første til sidste point. Nu er jeg for anden gang i træk verdensmester i Racketlon, og er stolt og lettet!